Jordarbejde

__________________________________________________________________ ________________ _________________ _________ __________________________________________________________________________________ _______________ Flytteafstandenes Bestemmelse. 43 anse Vejene for indbyrdes parallele. Jorden tænkes at være homogen saa vel før som efter Flytningen. Naar baade Afgravningen og den dertil hørende Paafylding, hver af Vægt Q, deles i ganske smaa Dele, hvis Vægte betegnes for Afgravningen ved q{, q2, qa .... og for Paafyldingen ved q\, q'2, q'.å_____ og der indlægges en Plan vinkelret paa Vejene, samt indføres følgende Betegnelser for Delenes Afstande fra denne Plan, nærmest Afgravningen xx, a?2, x3 .... og nærmest Paafyldingen x\, x'2, x’3_____ saa vil Flyttearbejdet kunne udtrykkes ved A — QF— q^x q 2x 2-^- q3x3 -(-••7 iX q 2x q' • • = Xqx 4- Xq'x', idet Flytteafstanden er F. Xqx og Xq'x' ere Summerne af Momenterne af Smaadelenes Vægte, og disse kunne udtrykkes ved den hele Vægt Gange Tyngdepunkternes Afstande fra Planen. Kaldes disse Afstande X og X', haves altsaa QF = QX+ QX' eller F = XX', d. e. Flytteafstanden er Afstanden imellem Tyngde- punkterne af Massen i Afgravningen og Massen i Paafyldingen. En nøjagtig Bestemmelse af Tyngdepunkterne vilde være vidtløftig, og for Jordarbejdet heller næppe nødvendig. Man indskrænker sig derfor til at bruge følgende tilnærmende Methoder til Flytteafstandenes Bestemmelse. 35. Umpfenbach tager Tyngdepunkterne af de Arealer i Længdeprofilet, der betegne Masserne, i Stedet for disses Tyngdepunkter. Naar t. Ex. Fordelingen i Fig. 18 er saadan,