Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vandforsynings- og Vandregulerings-Værkerne.
179
i Sekundet. Deres Fald ligger som oftest imellem TJ^ og
•30W Skulde der i en saadan Lednings Linie naturligen
være for stort Fald, fordeler man det ikke jevnt paa den hele
Længde, men koncentrerer det paa bestemte Steder, hvor Led-
ningen faaer solide kaskadedannende Trin. Paa denne Maade er
det nemlig lettest at beskytte Ledningen imod Vandets Angreb.
I Rørledninger kan Hastigheden uden Skade være større end
i de aabne Ledninger, men man giver sjeldent Vandet større
Hastighed i dem end 3 til 6 Fod i Sekundet efter Rørenes
Beskaffenhed.
Naar en Ledning skal tage Vand fra et Vandlob, inde-
holder Vandet i Almindelighed en Del Jordpartikler, som man
ikke gjerne vil bringe i Kanalen. Alan udvider . derfor Led-
ningen i Nærheden af dens Munding i Vandløbet, til et
Klaringsbassin, hvori Jordpartiklerne kunne afsætte sig.
Neden for dette bygger man en Frisluse, ved hvilken man kan
•*<
regulere Tilførselen, og, naar det behøves, t. Ex. naar Lednin-
gen onskes tørlagt, holde Vandet helt ude. Naar Ledningen
paa sin Vej faaer Vand fra Aaer og Bække, kan der endnu
behoves et Klaringsbassin ved dens nedre Ende, og en anden
Frisluse nedenfor dette, samt et Afløb fra Bassinet for
det Vand, der ikke maatte være Brug for. Selvfølgelig
mag, der ogsaa ved Aflobsmundingen bygges en Frisluse.
For de mindre Vandløb, som Ledningen krydser, men ikke
skal staae i Forbindelse med, bygges der dækkede Ledninger
under den.
Naar en Ledning skal tage Vand fra en So eller kunstig
Beholder, behøves der i Almindelighed intet Klaringsbassin
ved den øvre Ende, og ved den nedre ikkun for saa vidt
Ledningen optager Vand fra mindre Vandløb. Men de om-
talte Frisluser til Regulering af Tilførselen og Bortskaffelsen
af overflødigt Vand kunne heller ikke da undværes.
Skal et Vandlob omdannes til Beholder, opsøger man i
dets Leje en bekvemt liggende Snevring med høje Bredder,
oven for hvilken der findes lavt Terræn i stor Udstrækning ved
Bredderne. En saadan Snevring er skikket til Anlæget af
Dæmningen. Dennes Højde beroer paa, hvor meget Vand
Oplandet vil kunne afgive, og paa hvad der kan anvendes
12*