Jordarbejde

184 I. Vaudløbsregulering og Kanalbygning. ikke tør bringe det i Kanalen. Man fører da enten Ka- nalen paa en Bro over Bækken, eller denne i en dækket Ledning under Kanalen. Hvilke Ulemper der kan opstaae, naar man maa lade et saadant Vandløbs Vand løbe i Kanalen, derpaa afgiver Bækken Li bron, der krydser Canal du Midi i Nærheden af Adge, et lærerigt Exempel. Naar Vandet er brugbart, og Bækkens Vandspejl naturligen har eller ved Stuvning kan faae den Højde, der behøves for Vandets Indledelse i Kanalen, anlægger man et Klarings- bassin i dens Nærhed og en med Stigbord forsynet dækket Ledning under den, gjennem hvilken Vandet, naar der ikke er Brug for det, kan løbe bort. 1 Fig. 94 ses Længdeprofil af et saadant Værk. J er Klaringsbassinet og C Ledningen. Bassinet er indesluttet af hoje Mure ved de to med Profilets Plan parallele Sider. Disse Mure ere forlængede ind i Kanalen som Fløje, til hvilke Kanalskraaningerne kunne slutte sig, og i Fløjene er der False for en af Bjælker bestaaende Dæmning, der holder Kanalens Vand tilbage, og tillige danner det Ovei> fald, hvorover Bækkens Vand skal træde ind i Kanalen. Ind- trædelsen finder Sted, naar man lukker for Ledningen C med det ved a anbragte Stigbord, og den ophorer, naar man atter aabner for Ledningen. Under Afløbet af det Vand, Bassinet indeholder, finder der en Skylling Sted, hvorved det Bundfald, der maatte have afsat sig, fjernes. Ved B indeholder Værket to lignende Mure som ved A med Fløje og Dæmning, men over denne sidste strammer Kanalens overflodige Vand bort, naar dens Vandstand maatte være bleven for høj. Trækvejene ere førte over de høje Mure ved J og B paa Broer. Det til Lednin- gen C horende AI urværk er beskyttet imod Baadshagestik ved