Jordarbejde

Vandforsynings- og Vandregulerings-Værkerne. 189 indtræder tilvenstre. For at faae Portene til at lukke sig af sig selv, behøver man blot at gjøre Hove- det nogle faa Fod videre end Ka- nalens Sluser, og forhindre Portene fra at gaae helt tilbage i deres Nicher. De ville da blive fattede og bevægede af den Strøm, der ind- træder i Kanalen som Folge af, at Vandet løber ud igjennem Brechen. Vare Portene førte helt tilbage i deres Nicher, vilde de ikke kunne fattes af Strømmen. Men ved at anbringe Omlob i Hovedets Sider som dem, der ere viste i Figuren ved punkterede Linier, kunne Portene, ogsaa naar de ere helt tilbageslaaede, blive førte ud af Nicherne ved Vandets Tryk, idet der da vil fremstaae en lille Stuvning oven for Hovedet og en større i Portnicherne. Uisse Porte ere i Reglen forsynede med Stigbordsaabninger, gjennem hvilke man kan lede Vand ind i den tomme Kanal- strækning, efter at den brudte Dæmning er istandsat. Sikkerhedsporte, byggede som Stemmeporte, blive kost- bare, ikke blot i Anlæg, men ogsaa i Vedligeholdelse. Skjondt de kun meget sjeldent komme til at fungere, tør man ikke gjore Regning paa, at de ville besidde større Varighed end Stemmeportene i Kanalens Sluser. I node Kanaler ser man derfor Sikkerhedsporte, der ere G? byggede som Klapper, drejelige om en vandret Axe forneden. En saadan Port er fremstillet i Standrids, forfra og fra Enden, samt i Grundrids i Fig. 100. Den ses i Figuren lukket, og den er i denne Stilling stottet af False i Hovedets Bund og Sider, saa at den, naar Vandtrykket virker i Retning af Pilen /?, kan modstaae det, men man kan ogsaa faae den til at modstaae Vandtryk i den modsatte Retning, naar man gjor Brug af de stærke Hvirvler, som findes anbragte i Nicher ved modsat Side af Porten. I aaben Stilling ligger Porten nede i en Fordybning i Hovedets Bund, som ogsaa antydet ved punkterede Linier i Standridset tilhøjre. Da Porten som Regel vi] befinde sig helt under Vand, varer den forholdsvis længe. Den manøvreres ved Haandkraft. Mandskabet virker