Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Flytteafstandenes Bestemmelse.
47
sig til det i 36 meddelte og ved Fig. 35 oplyste Exempel.
Dens Ordinater i
Nr. 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28
ere henholdsvis
o, 18, 42, 67, 87, 101, 89, 71, 51, 26, 2, 4-23,
og disse ere afsatte med Fortegn fra den rette Linie MN
som Axe i Punkter, hvis indbyrdes Afstande ere de samme
som Tværprofilernes (Koternes) i Fig. 35.
Den til dette Jordarbejde konstruerede Linie liar som
Kurve betragtet en stigende og en faldende Gren, der slutte
sig til hinanden i et Maximumspunkt ved Nr. 22. Men det tor
forudsættes, at den, naar Jordarbejdet var fortsat videre, vilde
længere til højre faae et Minimumspunkt, derefter en ny
stigende Gren, saa et nyt Maximumspunkt, en faldende Gren
o. s. v.
En saadan Kurve vil have folgende Egenskaber:
b) Hvor den stiger (Nr. 17 til Nr. 22), vindes der Jord.
Den stigende Gren betegner Afgravning.
c) Hvor den falder (Nr. 22 til Nr. 28), bruges der Jord.
Den faldende Gren betegner Paafylding.
d) I de Punkter, hvor den hverken stiger eller falder,
(dens Maxima og Minima), bliver der hverken vundet eller
brugt Jord. De betegne Overgangene fra Afgravning til Paa-
fylding og omvendt.
e) I. de Punkter, hvor den skærer Axen, er Beholdningen
af Jord 0. Imellem to paa hinanden følgende Punkter af
denne Art er der Udligning.
O o
f) Naar Kurvens Bugt skæres af en med Axen parallel
Linie, er der ved Skæringspunkterne lige store positive og
negative Rumfang Jord i Behold. Der afgraves og paafyldes
følgelig derimellem lige store Rumfang.
g) Ordinattilvæxterne fra Punkt til Punkt betegne, hvis
de ere positive, Rumfang af vunden Jord, og hvis de ere
negative, Rumfang af brugt Jord.
h) Tangens af Kurveelementets Vinkel med Axen, er
et Maal for den Alængde Jord, som vindes eller bruges
paa en Længdeenhed ved det Tværprofil, hvortil Elementet
horer.