Jordarbejde

Afgravninger og Gjennemskæringer. 63 Naar Flytteafstanden voxer ud over en vis Grænse, der naaes tidligere, hvor det er store, end hvor det er smaa Rum- fang , der skulle flyttes, er det fordelagtigt at bruge større Flytteredskaber end Trillebore, nemlig Karrer eller Vogne. For at faae lange Angrebslinier bruges hyppigt lagvis Afgrav- ning ogsaa ved disse, men Lagene kunne være tykkere, t. Ex. 10 til 15 Fod. I Tvær- snittet (Fig. 52), hvor Dybden forudsættes at være 20 til 30 Fod, tænkes afgravet i to Lag. Fra Grøften /I, der maa liave den til disse Flytteredskaber Fig.52. fornødne større Brede, afgraves først Jordmassen B og derefter Jordmassen C. Allerede inden Jordmassen B er helt fjernet, kan Grøften D aabnes, og fra denne kunne Jordmasserne E og F fjernes helst i den Orden, hvori de her ere nævnte. Da Karrer og Vogne af sædvanlig Konstruktion ikke befordres kolonnevis, behøve Grøfterne for dem ikke saa stor Længde. Men bruger man Sporvogne, hvad der navnlig sker ved de meget store Rumfang, faar man atter Brug for længere Grøfter, da man ofte, især naar de skulle befordres ved Dampkraft, kobler Vognene sammen i Tog. Sporene har man lagt paa Bunden af Grøften, men man bruger nu ofte Spor ogsaa ved Grøftens Gravning. Man lægger da Sporet paa Jordens Over- flade og sænker det efterhaanden ved Udgravning. I sandet Jord udgraves imellem Skinnernes Strøer 1.’ til 2 Fod dybt, og Sporet sænkes ved Bortstødning af de Jordkiler, hvorpaa Strøerne hvile. I leret Jord udgraves ved den ene Side af Sporet ca. 3 Fod dybt, og Sporet baxes lien i Udgravningen. Der udgraves derefter paa Sporets første Plads, Sporet baxes tilbage o. s. v. Ved nogle store Gjennemgravninger, man i den nyere Tid har udført, har man sogt at undgaae den altid noget besværlige successive Sænkning af Sporet ved at begynde med at føre en Stolle eller Tunnel med den til dens midler- tidige Bevaring fornødne Beklædning og Afstivning gjennem Bakken. Paa dennes Bund, som man har sørget for var i