Skolebygninger Og Skolemateriel

11 de har Middagsfrihed, Tilladelse til at spadsere i Skolehaven, hvorfra haves en yndig Udsigt over til Møen (Fanefjord Kirke) og til Sjælland (Kallehave Kirke), og deres Færden her i denne Have er altid en god og behagelig Af- veksling for dem med Hensyn til deres Lege paa Gymnastikpladsen«. Gymnastiklokaler var omkring 1880 saa godt som ukendt. Der fandtes ved samtlige Landsbyskoler kun 26 Gymnastikhuse; derimod havde det aldeles overvejende Antal af disse Skoler Gymnastikplads eller Legeplads. Denne var i Anord. 1814 fastsat til et Areal af 800—1200 Al., den skulde jævnes og ved Belægning med Sand eller paa anden hensigtsmæssig Maade gøres skikket til gymnastiske Øvelser; men paa dette Tidspunkt fandtes ofte altfor smaa og aldeles ikke grusede eller makadamiserede Pladser, der ofte var bevoksede med Græs, hvad der gjorde dem ubrugelige i lang Tid, naar de efter Regn var optraadt af Børnene. Ved Tostenæs Skole gik en Alfarvej over Legepladsen, der sædvanlig var fuldstændig opblødt og opkørt. Funder Hovedskole havde kun til Legeplads Landevejene, der gik forbi Skolen paa to Sider. I Ørskov Skole (Voer-Nim Herreder) savnedes i høj Grad en Legeplads, da Børnene i Fritiden udenfor Skolestuen »er henvist til at opholde sig paa en befærdet Vej, der løber langs med Skolebygningen, hvilken Ord- ning er til stor Ulempe baade for Børnene og for de vejfarende«. — De paa Gymnastikpladsen opstillede Apparater var ofte yderst mangelfulde og ukomplette. I nogle Skoler bestod samtlige Gymnastikredskaber af — et Balancebrædt, et Sted havde man kun en »Sandpose« og et Par Sjippetove. Ved Siden af saadan en Ynkværdighed fandt man velgrusede Pladser med komplette og upaaklagelige Redskaber. — Hvor varsomt vi end har rørt ved dette Emne, faar man dog et godt Bidrag til Forstaaelsen af, hvorledes denne for Børnenes legemlige Udvikling saa vigtige Side af Undervisningen blev behandlet i en stor Del af vore Landsbyskoler. Brønden Medens 80 pCt. af Skolerne havde godt og for Børnene let tilgængeligt Drikkevand, savnede omtrent 600 Skoler aldeles Drikkevand eller havde kun slet Vand, dels paa Grund af, at Brønden var saaledes kon- strueret, at Overfladevandet blandede sig med Vändet i Brønden, dels paa Grund af, at den laa for nær ved Møddinger, Latriner, Kirkegaarde, Afløbs- render osv. Mange Brønde var uden Pumpe, forsynet med Hejseværk, Vinde eller anden mekanisk Indretning, som de mindre Børn enten slet ikke eller kun med Besvær og Fare for at komme til Skade kunde haandtere. Der foreligger mange Beretninger om, at Vandet i Brønden om Sommeren aldrig er frit for Smaadyr og Orme, — at der »paa Vandets Overflade samler sig en gul Hinde, der gør det ubrugeligt til Drikkevand, ja endog blot til Vadskevand, idet Hænder og Ansigt bliver overtrukket med en Skorpe«, o. s. v. Endnu er der nogle Lokaler, som det er vanskeligt at behandle, men som dog ikke tør forbigaas, hvis Billedet skal være fuldstændigt, og det er Reti- raderne. Saadanne manglede ganske ved mange Skoler, og hvor de fandtes, var de ofte i saa tarvelig Stand, at de maatte blive en Kilde til alvorlig Fare saavel for Børnenes Sædelighed som i sanitær Henseende ved den Infektion, der fra dem kunde udgaa til Jordbunden, til Drikkevandet og til Luften i