Skolebygninger Og Skolemateriel

21 SKOLEMØBLER OG UNDERVISNINGSMIDLER. 1. Inventarium. Som man har set af det foregaaende, gik det kun langsomt med Løsningen af Skolebygningsspørgsmaalet gennem den første Halvdel af Aarhundredet, men dog var der Udvikling. Lovgivningen havde fastsat nogle Forskrifter for Bygningernes Indretning, og Kommunalbestyrelserne kunde bringes til at indse Betydningen af en nogenlunde ordentlig Skolestue og af en pas- sende Lærerbolig. Anderledes var Skoleinventariet og Undervisningsma- teriellet stillet. Om disse Ting var der lovgivet det mindst mulige. I Anord. f. K. § 46 og f. L. § 53 hedder det: Foruden de fornødne Ind- retninger af Borde, Bænke og Boghylder skal der ved hver Skole anskaffes en sortmalet Trætavle af 2 Alens Højde og 2% Alens Bredde,....saa skal der og til Skolelæreren selv indrettes en saadan Forhøjning, at en Stol og et Bord kan staa derpaa. — Lov 8. Marts 1856 nævner intet om Inventarium og Undervisningsmateriel, og af Min.-Skrivelser om disse Forhold foreligger der meget faa før 1899. Det er da ikke underligt, at denne Sag har haft trange Kaar gennem Tiderne. I den indbyrdes Undervisnings Periode indrettede man mange Steder Borde og Bænke efter dens Fordringer; men det var oftest nogle mærkelige Skoleborde, der havde alle de Fejl, der overhovedet kan tænkes. Bænkene var urimelig høje, med en Distance (mellem Bord og Bænk) paa 5—8 Tom- mer, og en skraa Bordplade med en saadan Heldning, at alt, hvad man forsøgte at lægge paa den, maatte glide ned. Naar hertil føjes et »Galleri«, der blev opstillet til Støtte for Regne- og Skrivetabellerne, bag hvilke Bør- nene sad ganske skjult for Lærerens Blik, saa har vi et Skolebord fra Tyverne. Dog ikke alle Borde var saaledes konstruerede. Et Bord med skraa Plade, fik man paa en nem Maade i Tvislund (Ulvborg Herred). I Lergulvet ned- rammede man nær ved Væggen et Par Stolper; herover lagde man et umalet Bræt, der med den hævede Bagkant støttede mod Væggen. Et Par lange Søm fastgjorde Pladen til Pælene, — og dermed havde man saa et Skolebord færdigt. Børnene, der skulde sidde ved dette primitive Bord, vendte Ryggen mod Læreren. Andre Steder havde man flade Borde med Bænk paa begge Længdesiderne, men uden Fodbræt eller Ryglæn. Lidt Hvile for Fødderne afgav det Tværtræ, der forbandt og støttede det lange Bords Ben. Ved et saadant vendte dog kun Halvdelen af Eleverne Ryggen mod Katederet. Gamle, leddeløse Borde skulde stundom give Plads til saa mange Børn, at hvert Barn kun fik 10 å 12 Tommer til Raadighed, og endda maatte i Al- mindelighed et Par Stykker staa ved Enden af Bordet uden Siddeplads. Og var der Bænkeplads nok, var Sæderne ofte saa høje, at Børnene kunde have en Trappestige nødig for at komme op paa dem. Med en ringe Variation under de forskellige lokale Forhold er dette Billede af Bordmateriellet møn- stergyldigt til ind i Halvfjerdserne.