Skolebygninger Og Skolemateriel

22 Al den megen Ynkværdighed kan samles i en Udtalelse af en Lærer (Rinds-Nørlyng Herreder) fra 1882: »Skoleborde af nyere Konstruktion! af forskellige Størrelser! Tomandsborde! Ryglæn! Ja, det er Ting, der nok kan faa Tænderne til at løbe i Vand paa enhver Lærer. Men »de er sure«, sagde Ræven. Og hvor kunde hensigtsmæssige Skoleborde dog ikke fremme Børnenes Velvære og Sundhed. Det er ligefrem en Ynk at se Børnene sidde ved saadanne Vanskabninger af Borde, vi i Regelen har. For det meste passer de til voksne Folk med Undtagelse af den saakaldte »Plus-Distance«, som meget ofte er 6 å 8 Tommer for stor til voksne Mennesker. Nu kommer en lille Purk paa 7 Aar i Skole, Bænkene er omtrent halvt saa høje, som han selv, og Bordet kan han godt og vel naa med Hagen. Nu skal han »sidde« og skrive eller læse ved saadanne Indretninger. Under særdeles heldige Omstændig- heder kan han komme til at hvile paa Bordets skarpe Kant med Brystet, med Taaspidserne mod Gulvet, hvis hans Ben da er lange nok; og i den Stil- ling bliver han, indtil Benene begynder »at sove«. I Regelen vil han vælge at staa op..... Jeg skal ikke opholde mig videre derved, men kun spørge: hvör faar vi de mange skæv- og rundryggede Piger fra, med den ene Skulder et godt Stykke højere end den anden? Jeg føler mig overbevist om, at den aller største Part af disse Svagheder tillige med mange andre er hentet paa Skolebænkene«. At saadanne Torturredskaber, »Pinebænke«, kan være medvirkende Aarsager til Udvikling af alvorlige Sygdomme og Misdannelser hos de skole- søgende Børn, hvoriblandt særlig kunde fremhæves Lidelser i Aandedræts- og Fordøjelsesorganerne, Rygradsskævhed og Nærsynethed, burde man ikke have været blind for; men lang Tid maatte hengaa, før man tog fat paa at afhjælpe Nøden. — De andre Skolemøbler svarede til Bordene. Katederet var ofte lige saa umageligt for Læreren som Skolebordene for Børnene. I somme Skoler be- stod det slet og ret af en Kasse, der endog kunde være lukket bagtil — mod Lærerens Plads — med et Laag. Denne Skavank havde det gamle Kateder i Sparkær ikke; men det var af saadanne Dimensioner, at Læreren ved at sidde paa det maatte faa en levende Forestilling om, hvad »Krumslutning« var. — Skab til Læsebøger, Skrivebøger, Tavler o. s. v. var ikke almindeligt; oftest lagde man disse Sager paa en aaben Hylde, udsat for Støv og Overlast. — Vægtavler, som de nævnes i Anordningen, fandtes vel i alle Skoler; men ofte led de af Mangel paa Maling eller var endog i høj Grad ujævne. Saaledes var Monteringsforholdene, da Lærerforeningen sidst i Halv- fjerdserne og i Firserne gennem sit Materieludvalg kastede Lys over Til- standene her og sammenlignede dem med de tilsvarende i Udlandet. Heri fandt det en værdifuld Støtte i Hygiejnekommissionens Arbejder og Forslag. — Professor A. Hertel og Arkitekt Fr. Levy arbejdede dygtigt for at frem- skaffe et rationelt Skolebord. Overlærer II. Østergaard udsendte gennem Lærerforeningen et lille Skrift: Om Skoleborde. Med 16 lithograferede Tavler. 1880. Materieludvalget udarbejdede Tegning til et Skolebord efter Kunze-Typen og forsendte eller omdelte den i mange Hundrede Eksem-