Skolebygninger Og Skolemateriel

24 I »Almueundervisning i en dansk Købstad« giver Laurits Pedersen en interessant Beskrivelse af Borger- og Almueskolen i Helsingør omkring ved 1822. Skolen var i en Fløj af Karmeliterklosteret. I Bygningens øverste Etage indrettedes Bolig for Lærerne, medens de hvælvede Rum i nederste Etage anvendtes til Skolestuer (ialt 5). Belysningen var tarvelig; thi de store Murpiller, som bar Hvælvingerne, tog en Del af det Lys, der sparsomt nok faldt ind ad de smaa Ruder. — I hver Klasse fandtes en Kakkelovn, et Kateder og en sortmalet Tavle samt nogle horizontale Fyrreborde, af hvilke Skolen ejéde ialt 16, og to [løsej Bænke til hvert Bord. En Ildtang og en IldskufTe var til fælles Afbenyttelse for hele Skolen. Naar hertil føjes, et malet Fyrreskab til Bøger og 48 Blækhuse af Bly, er hele Skolens Inven- tarium nævnet (se Billedet, der staar over denne Artikel.) 2. Undervisningsmidler. Med Undervisningsmateriel saa det om muligt endnu sørgeligere ud i den største Del af Aarhundredet end med Skoleinventariet. — Væggene var næsten blottede for Kort og andre Hjælpemidler; og med Læse- og Lære- bøger var det ofte smaat bevendt. Indbyrdes-Undervisningens Glansperiode (1823—1836) maa dog undtages; thi i denne Tid var Væggene behængt med »Metodens« Læse-, Skrive-, Regne- og Geografitab eller. Men da Uvillien mod den begyndte at vise sig og senere tog Fart, og den udprægede Modstand ogsaa fik Indflydelse paa Kong Frederik VI’s Iver for dens Fremme, for- svandt efterhaanden de forhadte Tabeller, og — man havde intet at sætte i Stedet. Geografitab ellerne veg sidst Pladsen. Det var ogsaa helt gode Land- kort. Vel var de ikke store i Omfang (de mindre 30 x 40 cm.; de større 31 x 50 cm), men de var smukt udførte, i det kgl. Stentrykkeri. To Kort hørte stadig sammen: et farvelagt Kort med Navne og et »stumt« Kort eller Eksaminationskort. Nr. 1—9 omhandlede Danmark, Nr. 10—14 Verdens- delene og Nr. 15 var et Verdenskort. — Ved Siden af disse kunde man under- tiden i de gamle Skoler se lignende Smaakort, udgaaede fra Loses Stentryk- keri (f. Eks. i Helsingør Borgerskole), disse stod dog tilbage i Udførelse for Indb. Underv.’s Særlig smukt var: Kort over Europa til Brug for Skoler, udg. fra Kgl. Søkortarkiv 1819. Disse Kort maatte dog efterhaanden vige Pladsen for Kort af større Di- mensioner. Allerede 1821 hedder det i en tysk Lærertidende: »Hvorfor har da ingen Lærd, som befatter sig med Landkort, saa megen Almensans, ingen Bog- eller Kunsthandler saa megen Spekulation, at de vover at foreslaa en Subskription paa meget store Kort.....lyst og venligt illuminerede, i Størrelse af 4 Regalieark, største Sort. Kun ved Hjælp af saadanne store Kort kan man vente sig Fordel af Jordbeskrivelsen i Almueskolen«. Lignende Udtalelser fandtes ogsaa i danske pædagogiske Tidsskrifter, og enkelte Hjælpe- midler dukkede efterhaanden op, f. Eks. J. A. Jessens Danmarkskort (1837), sammes Europakort (1840) og G. F. von Oldenburgs Globus til Oversigt over Jordens fysiske Forhold, 18 Tommer i Diameter