Skolebygninger Og Skolemateriel

25 (1843). 1849 kom Leonhardts Skolekort over Europa, efterfulgt af sammes Danmarkskort, Globekort og Palæstinakort, der i en Aarrække var de almindeligste i vore Skoler, hvor de endnu kan ses enkelte Steder. 1849 udkom ogsaa C. C. Bärthelsens Skolekort over Kongeriget Danmark. — Efter Leonhardt fulgte Christiani med Danmark (1870), Europa (1873), Verdenskort (1875) og et større Danmarkskort (1880), godt udførte, større og klarere end Leonhardts. — Foruden disse kunde man snart et Sted, snart et andet finde Landkort af Buli, Friedenreich, Schroll, Simonsen o. a. I Slutningen af Halvfjerdserne kom Hvejsels haandtegnede Kort over Dan- mark, Europa og enkelte af Verdensdelene, og samtidig fandt ogsaa enkelte fremmede Kort Vej til Danmark, f. Eks. af Handtke, Mentzer og Sydow- Habenicht, især sidstnævntes Europa, men ogsaa enkelte Steder hans frem- mede Verdensdele. De bedst udstyrede Skoler havde fire Kort: Danmark, Europa, Ver- denskort (Halvkuglerne) og Palæstina (Leonhardts eller Krarup-Vilstrups (1867)). Men ikke overalt saa det saaledes ud. Ofte indskrænkede Kortbe- standen sig til eet eneste, f. Eks. Danmark eller Europa eller Palæstina. Un- dertiden tegnede Lærerne selv Kortene for at bøde paa Kommunalbestyrel- sernes Mangel paa Villie til at forsyne Skolerne med de trykte Kort. I Østofte fandtes saaledes 1843 en hjemmelavet Globus; i Kraarup 1858 en lignende; paa en Trækugle med en Diameter af 7 Tommer havde Læreren tegnet Lan- dene med Blyant og senere trukket Linierne op med Oliefarve. I en fynsk Skole havde Læreren ca. 1880 tegnet Romerriget og Pauli Rejser; i Bellinge havde Læreren malet Europaskort og Danmarkskort paa Træ; og paa Drejø havde Læreren paa Skolens Vægge med Oliefarve malet de fire almindelige Kort. — I Oure Skole tegnede Læreren selv (1845) en Række Billeder til Brug ved Naturhistorieundervisningen. De udmærkede sig ved nøjagtig Tegning og god Kolorit. Til Trods for den relativt store Mængde af Kort var Fattigdom dog al- mindelig, og Velstand en Sjældenhed, og som det gik med Landkort, for- holdt det sig ogsaa med andre Undervisningsmidler. »Hvor mange af Landets Skoler er vel i Besiddelse af Billeder«? hedder det i 1876 i P. A. & R. J. Holms »Skoletidende«. »Naar undtages de fire reglementerede Kort og en Boghylde, hvad er der saa at se i de fleste Skoler? Er ikke Væggene tomme næsten rundt om?« Efter Joakim Larsens Meddelelser (se Side 83) tør man vel 1880 sige, at tre Fjerdedele af Landets Skoler intet ejede af lellurier, Glober, Billeder, fysiske Apparater osv.; — og endnu 1886 betegner »Skoletidende« Stillingen i denne Henseende som »sort Armod«, skønt det netop da lysnede stærkt i Horizonten. Som tidligere nævnt tog Lærerforeningen straks ved sin Fremtræden Skolematerielsagen op; paa Møder og i Tidsskriftartikler slog man til Lyd for Sagen. Man saa hen til Sverige som til det forjættede Land, hvorfra man huskede Skoledirektør Meijerbergs Skolebord paa den nordiske Udstilling 1872, og man vidste af Rejseberetninger, at den svenske Skole var rigt ud- styret med allehaande Hjælpemidler. Derfor drog nogle af Lærerforeningens