Skolebygninger Og Skolemateriel

26 ledende Mænd (Emil Sauter og N. C. Rom) derover for ved Selvsyn at blive kendt med disse Forhold. Efter Hjemkomsten var de stærkt optaget af at gøre Resultaterne af deres Rejse kendte i Lærerverdenen ved til et i Fredericia 1875 planlagt Møde at knytte en Udstilling af Skolemateriel, hvor der kunde vises, hvad vi burde have i vore danske Skoler. At Mødet blev forlagt til Aarhus og knyttet til den jydske Industriudstilling 1876, var et Held for Materielafdelingen, der her fik et større Omfang og blev kendt i videre Kredse, end Tilfældet vilde have været i Fredericia. Ser man Udstillingskata- loget igennem, bliver man først overrasket over kun at finde faa danske Forlæggere og Fabrikanter som Udstillere. Det var endnu ikke gaaet op for dem, at her laa en stor Opgave, som de kunde være med til at løse. — Blandt de særlig i Øjne faldende Genstande maa bemærkes, hvad Norstedt & söner Stockholm, Aug. Schumburg, Stockholm, og Chr. Vetter, Hamborg, havde udstillet, righoldige Samlinger, der tydeligt viste, hvor langt vi var tilbage herhjemme. Af danske Udstillere maa især nævnes Chr. L. Weitzmann og N. C. Rom. Weitzmann havde gennem en Aarrække (siden 1867) oparbejdet en Instru- mentmager-Virksomhed og havde i de nærmest før Udstillingen gaaende Aar særlig kastet sig over at fremstille fysiske Apparater til Skolebrug. Som han i Aarhus 1876 indtog en smuk Stilling, har han fortsat og altid hævdet en Førsterangs-Plads paa alle senere Udstillinger; og det kan føjes til: ikke blot herhjemme men ogsaa i Udlandet. — N. C. Rom, der var Medlem af Lærerforeningens Bestyrelse fra dens Stiftelse til 1882, tog 1875 Afsked fra sit Lærerenibede i Føvling og oprettede Aaret efter en Forlagsforretning i København. Medens han i de første Aar især udgav sine egne Skrifter om Husflid, til hvilken han — i dens moderne Form — er Fader, samt en- kelte Skolebøger, kom han dog snart ind paa at fremstille Skolemateriel. Han havde fra sin egen Lærertid Erfaring for, hvor fattigt Skolen var for- synet med Undervisningsmidler, og hans klare Blik saa, hvorledes dette Land kunde opdyrkes. Et af de første Skridt, han som Forlægger gjorde, var at udsende som Gave (uden offentlig eller privat Støtte) til enhver Landsbyskole 24 historiske Billeder ialt i 50,000 Blade. Disse Billeder, der var kommet som Følgeblade til »Husvennen«, blev modtaget af Skolerne med stor Tak, og — anbragt paa Væggene — brød de disses triste Nøgenhed. I de følgende Aar udgav han N. Petersens Europakort (1885), sammes Danmark (1888) samt et lille Palæstinakort og Globekort i to Størrelser, og han var i en lang Aarrække Materielsagens Fører i det hele taget. Det kan ikke betvivles, at det var de af Lærerforeningen arrangerede Lands-Skolemøder med tilhørende Udstillinger 1876, 1879 og 1886, der frem- kaldte en ikke ringe Mængde Undervisningsmidler. I hvert Fald udkom, naar undtages Johan Kellers Billeder for Folkeskolen og Døvstummeskolen (1872), alle nyere Ting efter Aarhusudstillingen, saaledes Lunds An- skuelsesbilleder (Hoffensberg, Jespersen & Trap 1879), V. A. Poulsens Bo- taniske Vægtavler (Bielefeldt 1879), Alfred Jacobsens Dyrebilleder (1882— 93), sammes historiske Billeder (1886—92), 20 bibelske Billeder (Backhausen