Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

134 Kit; disse kunne da let stilles ad uden at det er nødvendigt, at tage flere Stykker ned, end de, der ligge mellem det beskadigede og den nærmeste Ophængning, men ved store Trykhojder er det vanffeligt at holde flige Samlinger tætte og desuden er det en Erfar ring, at Rer med Flantscher hyppigt blive utætte i Godset lidt fra Enderne. Ved Vandssjlemaffinen i Clausthal, hvor man har et Tryk af 1800 Fod, ligger inde i Noret ved hver Samling et Nor af meget tyndt valset Kobberblik af 8 Tommers Længde, der er trukket op i eet Stykke, og paa Midten drevet ud, saaledes at det, som Fig. 582 viser, paa Midten har en Fold, der skrues ind mellem Flantscherne; men da saaledes Rvrr stykkerne ikke kunne tages fra hverandre, uden at det Hele ffulde loftes, har man fra 20 til 30 Fod samlet et Stykke paa den Maade, nt man har paa Drejerbænken af- drejet Flautscherne af den ene Ende paa ethvert af de to Nor, der skulle forenes, og derudenom lagt en tilsvarende inden i afdrejer Muffe. Man kan da tage en saadan Nvrr længde af 20 Fod ud, ved at drive Muffen ned, tage Pakningen bort og paa sædvan- lig Maade ved at ffrue Skruerne op, skyde det paa Flantscherne. Denne Maade at samle, synes ved høje Satser, at være særdeles hensigtsmæssig. 947. Til Stigror kunne og henregnes Sprsjteslanger med tilhørende Straaleror. Vistnok kunde man, som det og har været brugt øg flere Steder endnu bruges, under Navn af Standrør, anvende et fort fast Ner, der er forenet med to, i Planer, der gjore en ret Vinkel med hverandre, drejelige Forbindelser, med Straalereret; men i Almindelighed finder man det beqvemmere, at bruge til ikke ganske smaae Sproiter Slanger, der da bestaae af vandtætte og bøjelige Nor. Man gjor dem enten af fast, godt gjennemgarvet, tilstrækkeligt svært Læder, der sammensyes, eller af Hampegarn, der væves til et Nor uden Som, og underneden gjennemtrækkes med en fidtet Masse, der gjor den vandtæt. 948. Læderflanger gjores 2-3 Tommer i Diameter, og scedvanligst i Stykker af 20 Fods Længde. Sædvanligst sammensyes Læderet med en Beg risp med Tvcrrr femme og derefter med een Længdesom efter hele Længden. Denne Maade har imidler- tid flere Fejl; forst svækkes Læderet ved Stikkene for Sømmen netop i den Retning, hvor man fluide have den storsie Styrke, saa at man maa bruge sværere, og altsaa tungere Læder, end man ellers vilde have nødigt; dernæst blive Slangerne kostbarere, fordi fim en ringe Deel af en Hud har omtrentligt samme Styrke, og endelig ere de Smø- relser, der conservere Læderet bedst, ikke dem, der conservere Traaden i Sonnnen, saa at man ofte i denne Henseende er generet. For at hæve den sidste Fejl har man forsøgt