Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
135 at sye Lcederel med en Kobbertraad; men dette afhjælper kun det Onde for en Deel, og har desuden den Fejl, ilt man vanskeligt faaer en saadan Som tæt, da Kobbertraaden selv om den er nok saagodt udglsdt, ikke saa godt lader sig trække an, som en Begrisp, og desuden let river Læderet ud i Syningen. Bedre er det derfor, at forene Slangen sammen med Nieter af Kobberstifter, der gaae igjennem en lille Plade uden paa og-een inden i Noret; Stiften nietes udvendigt over en Iernrorn og har indvendigt et lille Hoved, Nieterne sidde omtrent -Z- Tomme fra hverandre, og Skiverne ere omtrent 5 Tomme i Diar meter. Bedst i alle Henseender forekommer mig Slanger med S pir al som at være. Man sammennieter først forskjellige Nemme af 3—4 Tommers Bredde paa ovenanførte Maade med Kobbernieter til een Rem af behørig Længde, lader den bløde godt op i Vand og vikler den saa stramt, som muligt med Kjodsiden udad over en rund Træestang af saa stor Diameter, som Slangen fla! have indvendigt, saaledes, at Nanderne falde Tomme ober hverandre. Efter at begge Ender ere gjorte faste, stampes successivt den beviklede Stang mellem Bakker, med halvcirkulaire Udsnit af saa stor Diameter, fom Slangen stal være udr vendigt, for at faae Overfaldene til at trykke sig ind i hverandre, og derefter besnsrer man den saa fast, font muligt, med et stærkt Baand, der gaaer spiralformigt i omvendt Retning med tættere Spiraler, saaledes at mellem hver Spiral kun er f Tomme, og lader da Læderet torres paa Stangen, forst langsomt og siden i Solen eller i en Tvrrestue i flere Dage. Derefter stikker man, mens Spiralen endnu sidder paa Stangen, Huller for alle Nieter, hvilke sættes skisteviis f Tomme fra hverandre, saaledes at der omtrent er i Tomme fra Hullerne til Kanten af Remmene, hvor de ligge den nærmest, og trækker derefter Stangen ud, derefter nietes paa en særegen dertil indrettet Ambolt. Efter Samr mennietningen stryges med en Pensel varmt paa en Masse af Caoutchouk oplvst i, eller sammenrevet paa en Nivesteen til en jevn Emulsion med kogende renset Tran, Terpentin? olie, Harpix og lidt Svovlblomme, saalcenge Læderet, der maa være saa tort, fom mur ligt, vil drikke det. Læderet qvceller derved en Deel ud, saa at Samlingerne blive alder les tætte; ved at henligge en Maaneds Tid i Luften og Solen, for at de ikke (Tutte trcxkke sig ind, fyldte med tort Sand efter at begge Ender ere lukkede, torres Massen i Læderet saaledes at det aldeles ikke bliver vaadt; tillige blive Sammenføjningerne, i hvilke den stsrsie Mængde af Smørelse har sat sig, saa fuldkommen tætte, at ikke Spoer af Vand gaaer igjennem ved det hyppigste og meest forcerede Brug af Slangen. Disse Slanger, der bruges meget især i Holland og Belgien, forene næsten alle tænkelige og gode Egen,' skaber, som man kan vente sig af en Slange; de holde sig uforandrede bestandigt, naar de kun eengang om Aaret smøres med den samme Masse, og lide aldeles ikke af