Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
141 ved Indtrcengelsen af Projectiler; thi det er bekjendt, at en Vlykugle, der er udskudt af et Gevær, trænger længer ind i en Jordvold, naar Volden staaer 50 Skridt fra Mun- dingen , end naar den staaer 5. Til Bestyrkelse for denne Mening kan anføres, at Bel- mas har fundet, at en sædvanlig pariser Vrandsprejte satte Straalen nok saa hejt, naar den blev drevet af 10 Mand, som naar den blev drevet forceret af 16. I forste Tilfælde var Trykket i Vindkjedlen 6 Atinosphcerer, i andet over 9; thi da Trykproveren udsattes for dette Tryk sprang Vindkjedlen. Vidste man altsaa hvorledes a„ lod sig bestemme af v, og hvilke andre Størrelser, der muligen have Indflydelse paa Straalens Højde, kjendte man den Hastighed, fom det med en disponibel Kraft var muligt at give et Stem- pel, hvis Gjennemsnit var A, og antog man en Hojde, som den sædvanligste, til hvilken uran vilde drive Straalen, saa er det øg indlysende, at man maatte kunne bestemme Aie Desværre mangle vi, uagtet Literaturen angaaende Brandsprojker er ikke lille, en tilstrækkelig fuldstændig Række af Forsøg, paa hvilke en saadan Bestemmelse, fom Theorien vanskeligt nogensinde vi! kunne give a priori, kan begrundes; men paa den anden Side er det heller ikke nødvendigt for Praxis at kunne gjore en saadan Bestemmelse, da man temmelig jet og med ringe Bekostning i givne Tilfælde kan ved specielle Forsøg bestemme den rette Vidde af Mundstykket, før en vis Sprøjte, og man desuden altid ved enhver Sprøjte bor havetil Omvexling 3-4 Mundstykker af forskjellig Diameter ved Haanden. Jeg stal imid- lertid söge at give en omtrentlig Bestemmelse; thi for aldeles afgjort anfeer jeg det, at de allerfleste Vrandsprsjter have en aldeles urigtig Størrelse af Aabningen i Mundstykket, der sædvanligst er meget for lille. Den største Hojde, til hvilken man kunde være foran; lediget at ville drive en Straale, vil vel være noget over 100 Fod, hvilket er omtrentligt Højden af lave Taarne fom f. Ex. Nicolai vg runde Taarn, eller Taget af Ualmindeligt hsje Bygninger, som Slottet. Denne Højde kan det imidlertid kun nytte at ville naae naar man har saa svære Sprøjter, at de kunne fore en Straale af 7—8 Liniers Gjenr „emsnit eller endog derover; med mindre Sprøjter naaer man aldrigt saa højt; en Hojde af 80 Fod er tilstrækkelig for alle Sprøjter, der kun ffulle bruges ved tmtøet hsje Prü vathuse, øg i Almindelighed kan 50—60 Fod for de fleste Bygninger være tilstrækkeligt. Der spørges da forsi om Hastigheden, med hvilken Vandet maa strømme ud, for at naae disse Højder. Efter Mariottes Formel skulde v, være til 100 Fods Stighojde 91,75 Fod eller bt —150, 3 Fod; det store Springvand i St. Cloud har en Trykhojde af 172 franste Fod, Vand fores gjennem en Rerledning af 10 Tommers Diameter og 414 Toisers Længde med mangfoldige Bugtninger i horizontal og vertical Retning; Straalen stiger gMnem et fort Stigror af 15j Linies Gjennemsnit til en Hojde af 125 Fod, hvilken