Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
ved Indtrcengelsen af Projectiler; thi det er bekjendt, at en Vlykugle, der er udskudt af
et Gevær, trænger længer ind i en Jordvold, naar Volden staaer 50 Skridt fra Mun-
dingen , end naar den staaer 5. Til Bestyrkelse for denne Mening kan anføres, at Bel-
mas har fundet, at en sædvanlig pariser Vrandsprejte satte Straalen nok saa hejt, naar
den blev drevet af 10 Mand, som naar den blev drevet forceret af 16. I forste Tilfælde
var Trykket i Vindkjedlen 6 Atinosphcerer, i andet over 9; thi da Trykproveren udsattes
for dette Tryk sprang Vindkjedlen. Vidste man altsaa hvorledes a„ lod sig bestemme
af v, og hvilke andre Størrelser, der muligen have Indflydelse paa Straalens Højde,
kjendte man den Hastighed, fom det med en disponibel Kraft var muligt at give et Stem-
pel, hvis Gjennemsnit var A, og antog man en Hojde, som den sædvanligste, til hvilken
uran vilde drive Straalen, saa er det øg indlysende, at man maatte kunne bestemme Aie
Desværre mangle vi, uagtet Literaturen angaaende Brandsprojker er ikke lille, en tilstrækkelig
fuldstændig Række af Forsøg, paa hvilke en saadan Bestemmelse, fom Theorien vanskeligt
nogensinde vi! kunne give a priori, kan begrundes; men paa den anden Side er det
heller ikke nødvendigt for Praxis at kunne gjore en saadan Bestemmelse, da man temmelig
jet og med ringe Bekostning i givne Tilfælde kan ved specielle Forsøg bestemme den rette
Vidde af Mundstykket, før en vis Sprøjte, og man desuden altid ved enhver Sprøjte bor
havetil Omvexling 3-4 Mundstykker af forskjellig Diameter ved Haanden. Jeg stal imid-
lertid söge at give en omtrentlig Bestemmelse; thi for aldeles afgjort anfeer jeg det, at de
allerfleste Vrandsprsjter have en aldeles urigtig Størrelse af Aabningen i Mundstykket,
der sædvanligst er meget for lille. Den største Hojde, til hvilken man kunde være foran;
lediget at ville drive en Straale, vil vel være noget over 100 Fod, hvilket er omtrentligt
Højden af lave Taarne fom f. Ex. Nicolai vg runde Taarn, eller Taget af Ualmindeligt
hsje Bygninger, som Slottet. Denne Højde kan det imidlertid kun nytte at ville naae
naar man har saa svære Sprøjter, at de kunne fore en Straale af 7—8 Liniers Gjenr
„emsnit eller endog derover; med mindre Sprøjter naaer man aldrigt saa højt; en Hojde
af 80 Fod er tilstrækkelig for alle Sprøjter, der kun ffulle bruges ved tmtøet hsje Prü
vathuse, øg i Almindelighed kan 50—60 Fod for de fleste Bygninger være tilstrækkeligt.
Der spørges da forsi om Hastigheden, med hvilken Vandet maa strømme ud, for at naae
disse Højder. Efter Mariottes Formel skulde v, være til 100 Fods Stighojde 91,75
Fod eller bt —150, 3 Fod; det store Springvand i St. Cloud har en Trykhojde af
172 franste Fod, Vand fores gjennem en Rerledning af 10 Tommers Diameter og 414
Toisers Længde med mangfoldige Bugtninger i horizontal og vertical Retning; Straalen
stiger gMnem et fort Stigror af 15j Linies Gjennemsnit til en Hojde af 125 Fod, hvilken