Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

153 960. Stigroret gjennem hvilket Vandet stal bringes ud, er enten et stivt Rer of Metal, der har to vandtætte Charmerer, ved hvilke Straalersret kan stilles saaledes, at man Uden at forandre Sprøjtens Stilling kan forandre Straalens Retnrug, eller en Slange af Læder eller Hamp. I forsie Tilfælde kaldes Sprøjten Stan drerssprvjte, i andet S lange sprøjte. Standrsr ere hos os næsten aldeles ikke i Brug; men er derimod især i Tydffland aldeles sædvanlige. Det forekommer mig, at Slangesprsjter i alle Henseender fortjene Fortrinet for Standrerssprojter undtagen til gandfle smaae Ca- binets sprøjter til een Mand, ved hvilke Standror have den Fordeel, at Straalern ret bliver staaende i den Stilling, i hvilken det eengang er sat, saa at Manden har begge Hænder til frit Vrug og med den ene kan holde paa Spanden eller Ballien-, der saaledes kan vcere lettere og mere transportabel. Slangen, om hvis Construction allerede er sagt det Fornødne i Art. 948, har den Fordeel, at man ikke behover at rykke Ilden saa nær med Sprøjten, at man kan indbringe Slangen gjennem Aabninger hvilke man umuligt kunde komme til med en Spro-te af nogen Størrelse, saa at man kan anvende større og krafti- gere Sprøjter, end man ellers vilde kunne, og at man ofte kan undgaae at lade Straalen springe saa hest i fri Luft, hvorved dens Adspredelse forhindres særdeles meget. Standen ret gjvres sædvanligst af Metal med et Charniere til horizontal og et til vertical Omdrej- ning, hvilket bedst dannes derved, at en lille afdrejet Skive anbringes paa hvert Stykke af Reret; disse to Skiver forenes ved to Bosser, der flutte aldeles tæt om Kanten og Bagsiden af Pladerne, der er indsiebne i den og holdt sammen med Skruer. For at holde Dossernes Samlinger tætte, lægger man en Læderflive mellem dem. De fleste Sprøjter ere Slagpumper med Metalstempler, dog bruges og f. Ex. ved Brahmas Fig. 580 afbildede Sprøjte andre Pumper; jeg tilstaaer imidlertid, at Brahmas Sprøjte forekommer mig, at være saameget vanskeligere at gjore og holde tæt, at den Fordeel, fom den har ved den mindre Plads, fom den optager og beqvemme Placering af Mandffabet, derved betydeligt forringes; den synes heller just ikke at ()at>e fundet megen Udbredelse selv ikke engang i England. Sædvanligsi udborer man Cylinderen og garnerer Stemplet, der gjores med Lcederffiver saaledes, fom det er afbildet Fig. 568, dog bruger man og andre Stempler. Jeg vilde holde det for rigtigst, at anvende hule Kolber (Dykkere) med Pak- ning ved Enden af Cylinderne, omtrent som i Fig. 558; Kolbestangen blev da befæstet i Bunden af Kolben med Led, ligesom nu i Stemplet. Dette vilde have den Fordeel, at man ikke behøvede at have saa stor en Frictionsmodsiand, da man let kunde opdage om Kolben ikke gik tæt, og let presse Pakningen haardere an, istedetfor at man nu (20)