Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

154 maa have Pakningen fra Begyndelsen saa Haardt ansat, for ikke at risikere, at Sprsjten bliver utæt saa snart. 961. Som Ventiler bruger man ved Sprøjter sædvanligst som Bundventiler, et Kegleventil og som Stigrsrsventil et Klapventil, og man kan efter den sædvanlige Construction af Sprøjter ikke godt anvende andre, skjondt Kegleventiler ved Sprøjter, der saa let kommer til at arbejde med muddret Vand, ingenlunde kunne ansees for de ønskeligste; man maatte meget for ønske anvendt Klapventiler med Underforing af Læder. Hvad man med al Grund kan dadle ved Maaden, hvorpaa Ventilerne ere an- bragte ved de sædvanlige Constructioner af Sprøjter er, at de ligge saa fljnlte, at man kun med megen Besvær kan komme til dem, og at man altsaa om et. Ventil flulde forsage enten fordi der er kommen nogen Ureenlighed, der hindre det fra at lukket sig, eller of andre Grunde, aldeles ikke kan tænke paa Stedet at afhjælpe Fejlen, men maa lade Sprøjten staae, uden at kunne bruge den. Ieg vilde holde det for rigtigt, om man valgte en anden Placering af Ventilerne, hvilket neppe vilde have videre Vanskelighed. Saaledes vilde man kunne anvende en Ventilkasse, omtrent som den ved den Fig.564 afbiU dede Pumpe og da have det ene Sidestykke til at skrue af, hvorved man da paa eengang vilde kunne komme til alle 4 Ventiler. Ligeledes kan det ansees som en Fejl ved de fleste Sprojter, at man ikke set opdager Utætheder enten i Cylinder eller Vindkjedel, der sædvanligst ligge fljulte; men ogsaa dette kan undgaaes. 962. Sædvanligst sættes Pumperne i en Sprøjte i Bevægelse ved Mandskab; men man har dog og i den senere Tid anvendt Dampkraft til at bevæge dem. En saar dan Dampsprojte af Braithwaite*), der findes i Berlin, er afbildet Fig. 597, og vil gden nærmere blive omtalt. Dampsprojter ville natnrligviis ikke hyppigt finde Anvendelse, da de ere kostbare; men der er ueppe Tvivl om, at de ved mangfoldige Lejligheder kunne være særdeles brugbare. En betydelig stor Vandstraale, anbragt paa eet Sted, virker ofte langt kraftigere, end det samme Qvantum Vand fra flere Straaler, og desuden ber hoves, som fra den techniffe Mechanik er bekjendt, en,langt mindre Kraft for at bringe det samme Qvantum Vand til samme Hojde, naar Straalen er tyk, end naar den er tynd, ligesom og en meget tyk Straale lettere samlet bringes til en Hojde, til hvilken en tyndere selv ved den stvrste Kraftanfircengelse ikke kan bringes, og saaledes ere meget svære Sprojter især til Brug ved hsje Bygninger eller ifaldt det f. Ex. til Forsvar bruges, at *) Meehan. Magazine No. 340.