Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
159 Afbildning behover ingen nærmere Forklaring for at forstaaes. Ved en Deel engelske og franste Sprøjter bruger man at lægge Bommene til Armene langs Spi-sjtens Længder axe; saaledes, fom sees ved Brahmas Fig. 580 afbilde Sprøjte, hvilket man angiver at flulle tillade Anvendelsen af et større Antal Folk uden at de optage større Plads; men dette er ikke Tilfældet, thi hvis man vilde anvende lige saa kørte Vægtsrangsarme paa vor Maneer, saa vilde det samme Antal Mennesker og kunne uden at staae i to Rader ved hver Ende kunne finde Plads; saa korte Vægtstangsarme gaaer det imidlertid ikke an at bruge, med mindre man anvender, hvilket og bruges ved en heel Deel engelste Sprøjter til at forandre den oscillerende Bevægelse til frem/ og tilbagegaaendr, det forhen omtalte Organ med doppelte Kjeder, da ellers for stor Kraft vilde gaae tabt veddet straaeTræk; men dette Organ synes langt fra at være hertil faa hensigtsmæssigt eller varigt, som den simple Stang med Led.' Desuden maa der bemærkes, at man ved at lade Bommene ligge paa langs, paavirker Sprøjten i en Retning, i hvilken den langt fra har den Stabilitet søm naar den paavirkes paa den høs øs sædvanlige Maade, og endeligt ligger Sugroret og Slangeroret meget mindre i Vejen ved vore Sprøjter, end ved de med Bomme paa langs, saa at jeg troer at vor Construction bor foretrækkes. Ved de større Münchener Sprøjter har Reichenbach isiedetfor den sædvanlige Vom anbragt en Jernstang med tre med Læder beklædte Iernkrandse, der ved en Hængsel ere til at klappe om; denne Com str action giver større Beqvemmelighed for Arbejderne, da man lettere kan placere dem efter deres Højde, og tillige to eller tre Mand, for at kunne have tilbørlig Plads til ilt røre sig, ikke optage saa stor Plads, som naar de flulle stilles i Række ved Siden af hverandre. Anmærkning. Som Exempel paa en større Sprøjte kan endvidere tjene den allerede Fig. 580 afbildede Brahmaffe Sprøjte, hvis Vevægelsesmechanisme allerede er omtalt i Art. 929. Det her afbildede Exemplar af denne Sprøjte er indrettet til at suge as Karret B igjennem et Sugrsr med Druse, der ffrues til Flantscherne C (Fig. 6); men den kan naturligviis og lige saa let være indrettet som Sugvark ved at lade Karret B væve borte, og paa Enden af Sugroret være en Skrue til dermed at paaskrue en Sugsiange. 967. Til de største Sprøjter høre naturligviis de ved Damp drevne, af hvilke mig kun er bekjendt een Construction af Braithwaite, af hvilken jeg beklager ikke at kunne give nogen bedre Afbildning, end den i Fig 597, der er copierek efter Meeh. Magazin Nr. 340 Februar 1830; men søm lige saa lidet, som Beskrivelsen, er fyldestgørende, saa at det er aldeles umuligt deraf at forstaae Detaillet af Maskinen. Det vil imidlertid ikke