Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
163 anden en Contravægt, eller bedre en anden Pumpesiang. Vilde man for at regulere for Krumtappen anbringe et Svinghjul, da kan man bruge et liggende Svinghjul saaledes, som Fig. 599 viser, og uden videre Forklaring forstaaes. Jeg antager, at denne Construc- tion af Pumpe, der er saa yderst simpel, vilde ikke sjeldent kunne anvendes med Fordeel. Anmærkning 2. Anvender man til Bevægelsen af Pumper en Dampmaffine, da gjer man, hvis man ikke vil bruge en enkelt virkende Dampmaffine, bedst i at anvende, en doppeltvirkende eller to enkelte Pumper, da man ellers maa give Pumpeeqvipagen saa - stor Vægt, eller anvende et stort og kostbart Svinghjul. 960. Bjergværks øg Salinepumper have hos os mindre praktisk Interesse, saa at det kun er om at gjore, at give et Begreb om dem. En Afbildning af de engelske Pumper med hoj Sats give Fig. 565 og 566. Bruges ikke hsje Satser, da forener man flere Pumper med hverandre ved Hjælp af Stænger; disse udgyde deres Vand i Kasser. En Afbildning af et saadant Pumpeværk- kan sees hos Gerstner PL 86; jeg antager der ikke for nødvendigt, videre at omtale disse Pumper. 970. Pumper til Landbrug anvendes vel mindre hyppigt, end andre Vandloftningsmaffiner af samme Grund, som ovenfor er angivet med Hensyn til Pumper til Brug ved Bygningsarbejder; dog kan der være Tilfælde, da man med Grund vilde give dem Fortrinet. De drives da scedvanligsi ved Vejrmøller eller Hestekraft; dog kan i Torvemoser, hvor naturligviis Brændslet er billigt, ofte med Fordeel bruges Dampmaskir ner. En Pumpe, der drives ved en lille, meget simpet simpel Vejrmølle, fom stiller sig selv ester Vinden sees Fig 600. Pnmpersret siaaer her i Stubben, om hvilken Mollen drejer sig; Kolben drejer sig tillige i Roret; men bedre vilde det være, at lade et særegent Led være dertil paa Pnmpestangen, da man derved kunde lade Stemplet blive paa sin Plads og Mollen fandt mindre Modstand mod Omdrejning. En detailleret Teg- ning af en stor Vejrmølle til at drive en Pumpe findes hos Leblanc*), en stor hollandsk Vejrmølle, der ved Magdeburg løfter Vand af Elben for at vande Enge, er afbildet af No the **); een i en Torvemose i Nærheden af Rostok anvendt Pumpe, der drives ved en Ho-tryksmafline, har beskrevet og til disse Skrifter henvises. Ligeledes er en til dette Brug meget godt consrrueret Dampmaskine og Pumpe af Tredgold afbildet Fig. 191; den kan næsten tjene som Mynster for saadanne Mastiner. *) Recueil etc. 2me Partie PI. 21. **) Practische Bcytrage zur Maschinenkunde 2tcs Heft. ♦**) Dinglers polyteehn. Journal, Band 32. (21*)