Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
171 Anmærkning 1. Det kunde synes, som om en enkelt Bælg maatte altid trække Vinden gjennem Tuden, da den der ikke finder egentlig Modstand medens den derimod, for at komme gjennem Ventiler, forst maa lofte dette; men skjondt Bælgen ve! ofte trækker noget derigjennem, saa gaaer dog Hovedindstromningen altid (gjennem Ventiler. Karsten^) angiver Grunden dertil at være, deels at Luften omkring Formhullet er mere fortyndet ved Varmen, og at der bliver noget Luft tilbage i Bælgen, der fra Begyndelsen standser Zndstrsmningen saalcrnge indtil Ventilers Znertie er overvundet, hvilken Forklaring jeg ikke kan ansee for fyldestgjorende; jeg troer, at man ligefrem kan forklare det deraf, at Tudhullet er saa lidet imod Ventiler, at kun snare liden Luft trænger ud, inden Ventilet har aabnet sig. Sikkrere er det, at lægge i Tuden et udadgaaende Ventll. Anmærkning 2. Flere enkelte Bælge, der ere aldeles uafhængige af hverandre og hvis Bevægelse kun er indbyrdes betinget ved Mellemorganernes Form, bruges endnu i mindre Hammerværker hyppigt; i den senere Tid har man i Nhinprovindserne indfort en 2(rt Bælge, der gaae under Navnet Ku c kuk, fordi de aldeles have samme Form som det bekjendte Legetøj Vernekukkerne. Overbordet er da et Stykke, der med et Char- niere paa Midten er befæstet til Underbordet, der gjore en spids Vinkel til begge Sider med Overbordet og en stump indbyrdes; i Midten ligger Nsret til Tuden, der- for hver Dcrlg har et udadgaaende Ventil for at den ene Bælg ikke stal rage Vind fra den anden. Man paasiaaer, at disse Vælge have nogen mindre Vevcrgelsesmodstand og have jevnere Vind, end de sædvanlige. Anmærkning 3. Af Vigtighed ved de enkelte Læderbælge er det, at Tudens Hul er saa stort, at den Mængde ?uft, som Valgen stal uddrive, kan komme ud i dm givne Tid under det største Tryk, som Bælgen kan taale; angaaende Størrelsen af Tud- hullet vil siden narmere blive talt. Hensigtsmæssigt er det derfor, at lægge et Sikkerheds- ventil, der kan være en simpel Klap med noget Bly ovenpaa, for at Luften kan flippe ud naar den faaer en stadelig Spænding, og for at see hvor det er fordeelagtigst, den storste Udstrsmningshastighed, som Bælgen med het Tryk den kan udholde, kan give, at sætte en Hane i Tuden for at kunne, naar Sikkerhedsklappen er tilbørligt betynget, for- mindske Aabningen saalænge indtil den lige begynder at aabne sig. 980. For at hæve Iutermittensen i Vinden fra de enkelte Bælge, har man ved den saakaldte Smedebælg forbundet, som Fi'g. 601 viser, paa en ejendommelig *) Metallurgie <lu fer traduit par Culmann, Metz 1830, 2me Partic p. 19. (22*)