Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

170 sædvanligst kaldes Læderbælge, ffjsndt man øg har dem, ved hvilke man har anvendt istedetfvr Læder Segldug, der er anstrøget med en elastisk Fernis. Formen af Cavitæten er naturligviis med Hensyn til Virkningen aldeles ligegyldig; men sædvanligst ere Læder- bælge dog, fom vore almindelige Kakkelovnspnstere dannede af 2 trapezoidale Trcrbunde, hvis bageste Ende som oftest er noget afrUndet, med hvilke Læderet er forbundet saaledes, som siden stal nærmere omtales; de kaldes derfor sædvanligst Spidsbælge. Disse to Træbunde (Bord) ere forenede med et tykkere Stykke Træ fortil, hvilket kaldes Hover det, saaledes at det ene Stykke er Ubevægeligt dertil forbundet, det andet Stykke derr imod med et af Læder og Jern dannet Charniere, bevægeligt saaledes, at det kan gaae op og ned, i det ethvert Punkt bestrider en Cirkelbue. I Hovedet er Tuden eller det kegleformige Nor, gjennem hvilket Udstrømningen steer, indsat, og i Underbunden er et udadgaaende Ventil af Læder, der gaaer lidt ud over Hullet, med den ene Ende er siaaet fast og ovenpaa forsynet med en Klampe af Træe eller en Vlyplade, for at Venr Ulet kan falde til, og tillige er der anbragt en lille Rem ved den forreste Ende af det fov At det ikke skal gaae saa host op, at det ikke hastigt nok igjen fluide falde til. Læderet fastflaaes paa Bordene med Sem, der ere saa bredhovede, at de næsten rsre hverandre med Hovederne; en Forbedring er det, at gjore Sømmene med regelmæssige fiirkantede Hoveder, der kunne saaledes bedække hele Randen. Kun ved meget smaae Bælge og store Bælge, der have en hastig Gang og korte Slag, vilde imidlertid Læderet lægge sig i rer gelmæssige Folder; ved de andre vilde derimod Folderne baade hindre Bælgen fra at gaae tæt nok sammen og tillige gjsre megen Modstand mod Sammenfolding, hvis man ikke lagde inden i Bælgen enten Rammer (Sprejle), der med Hængsler maae gjsres fast til Hovedstykket, eller i det mindste elastifle Bejler, der ikke have Charniere, og til disse Bøjler i regelmæssige Mellemrum flog Læderet fast. Maaden, hvorpaa en saadan enkelt Vælg virker, er da af sig selv indly- sende. Er Bælgen nede og Overbordet loftes op, da vil der inden i Bælgen danne sig et luftfortyndet Rum, ind i hvilket den ydre Luft vil trænge deels gjennem Ventilet, deels gjennem Tuden, ifald Ventiler ikke er tilstrækkeligt stort og let; trykkes igjen Over- bordet ned, da vil Luften sammentrykkes, og da den ikke kan finde anden Udvej, med en vis Hastighed strømme ud gjennem Tuden. Det vil da saaledes sees, at Virkningen vil være intermitterende, hvilket er en stor Ubeqvemnrelighed ved de fleste Lejligheder, og noder til, hvis man vil anvende enkelte Balge, at anvende flere, af hvilke den ene gaaer op medens de andre gaae ned.