Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

175 Bælgen sect transverselt paa Gjennemsnittet, at fortjene B (Fig. A) er en Bælg der staaer paa Enden; trækker Luft gjennem Ventilerne e, e±, der kun i Fig. A sees i Profil teet over Vindroret N, blæser den ud gjennem Ventiler g, og sættes i Bevægelse ved Krumtap- pen 6, der ligger inde i en lille Tromle cl, gjennem hvis Sider gaaer luff æt Axen for Svinglen og Svinghjulet a. Naar Bælgen B aabner sig, trykkes den i Beholderen C, der er af Stobejern, indesluttede Luft gjennem Ventiler f op i Overbælgen R, der com- muntrerer ved Vindroret N gjennem Aabningen h, og naar den igjen trykkes til, suger den Luft gjennem de ko Ventiler ee, der sees t Fig. ö ved Siden af Tromlen d, saa at man altsaa har to Underbælge og een Overbælg, hvilket giver en meget jevnt Luftstrøm, og da tillige Modstanden mod Læderets Sammenfolding kun er enkelt, skjondt Valgens Virkning er doppelt, har den kun en meget ringe Bevægelsesmodstand. 982. Alle Læderbælge have den Fejl, at begge Bordene paa Grund af Fol, verne ikke kunne komme tæt sammen, saa at de for at uddrive et bestemt Volumen Vind, maae have en betydelig større Capacitæt, hvilket gjor dem, naar Vindmcengden stal være meget stor, betydeligt volumineuse. Hvor stort det skadelige Rum er, afhænger naturlig- vris af Læderets Tykkelse, Maaden, hvorpaa det folder sig o. s. v., saa at det vanffeligt kan bestemmes; men sjeldent er det under | af hele Votumet, til hvilken Bælgen kan spændes ud, og ikke sjeldent over Halvdelen af dette Volumen. Man maa naturligviis, naar Vindmængden er givet, derefter bestemme Bælgens Størrelse, og i Almindelighed ikke rage sværere Læder, end nødvendigt, hvilket og er at tilraade for at formindske Modstanden mod Bevægelse. Endvidere have de den Fejl, at de ikke kunne taaie noget stort Tryk uden at Tabet gjennem Kanterne blive meget flovt og at man endog om man ikke cendser Tabet, aldrig kan faae stærkt spændt Vind; man antager i Almindelighed, at en god Bælg stal kunne holde tæt for et Tryk af et Lufttryk, der holder Ligevægt med Vægten nf en Vandkolonne, der er 2—2| Tommer ho). Mig ere ingen Forsog bekjendte am gaaende Lufttabet ved Læderbælge; men i Almindelighed antager man, at gode Bælge, der trykke med den ovenfor angivne Styrke, ikke i Almindelighed give mere Vind, end det halve af Bælgens hele Volumen, naar den er optrukket, og ved brugte Bælge, der flaae svære Folder, er Vindmcengden sikkerligt neppe 4. Vigtig Indflydelse paa Bælgens Godhed har Maaden, hvorpaa den er beflaaet; jo tættere Somhovederne sidde sammen jo haardere de ere flaaede ind, jo mere tort Træet har været for det blev brugt til Bælg, jo bøjeligere øg tættere Læderet er, desto bedre er og Bælgen; det kan desaarsag ikke, noksom anbefales, at vælge godt Læder og holde det godt vedlige med Smørelse