Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

186 5—6 (Fig. D). Fig. D er et Gjennemsnit efter brækkede Planer saaledes, at i Rummet M sees Stemplet allene uden Stempelstang, i Rummet P Stemplet efter ar Overplar den er taget af, i Rummet Mx Bundventtlerne, og i Rummet PT Bunden efter at Ventilerne ere tagne af. Gjennem Aabninger somx,x, der communicere umiddelbart med Atmospharen, og ere dækkede med Klapventiler, suge alle de 4 nederste Bælge', og gjennem Aabningerne s (Fig. B, C, D), der communicere med et Rum 8, der foroven har 4 lig- gende Ventiler nT n q og qt suge alle de opadvendte Kapacitæter. Alle, saavel de vversre, som nederste Rum blæse ud i Rummet R (Fig. D), fra hvilket Rum gaaer Vindrorene T T ud og samle sig siden til eet; Constructionen af Stemplet er allerede omtalt Art. 889 ligesom og t Art. 629 Constructionen af Mellemleddene. Anmærkning 3. Ved den Fig. 608 afbildede Cylinderbælg findes en heel Deel sindrige Detail, der fortjene nærmere ar omtales. For at regulere Kraften fra Dampr maffinen, hvis een eller flere Tude lukkes af, er ved P en lille Cylinder med et Stem- pel c, der ved et lille Hul o communicerer med Vin broret. Stemplet er betynget med en vis Vægt, saa at det altsaa trykkes op, naar Lufttrykket faaer Overvægt, og ned, naar det bliver svagere, end det stal være, og saaledes frembringes en Bevægelse, der gjennem Vægtstængerne 11 k forplantes til Admissionsklappen, der aabnes mere eller mindre eftersom Vindens Spænding bliver forffjellig. En anden Cylinder x med Stempel p, indeholder foroven en afspærret lille Mængde comprimeret Luft af den Tæthed, som Luften har i Vindroret, og communicerer med sin nederste Deel med Wmdroret; Stemplet har en Stempelstang nn, der gaaer ned til en Vægtstang q, der sidder paa samme Axe, som Spjeldet G. Træffer det sig nu, at der pludseligt ffulde komme Hul paa Reservoiret R og alrsaa Modtrykket ophore, da vil Stemplet p strax lukke Klappen, og derved forhinr dre Stemplet B fra at slaae saa stærkt ned, som det paa Grund af sin Vægt og Trykket paa Stempelstangen ellers vilde, hvilket kunde gjsre Skade. § . 4. 992. Af Bielge, der dannes af flydende og fasie Legemer haves et Par Styk- ker, der fortjene i Korthed at omtales. Disse ere den saakaldte hydrostatiske Bælg eller efter Ioseph Baader, der har forbedret en ældre bekjendt Blæseindretniug en heel Deel og gjort meget for at ndbrede den, ogsaa kaldet den ba a der ske Cylinderbælg, og Tsndebcelgen. 993. Den forste, der uden Afbildninger let kan forstaaes, bestaaer af en stor Klokke aldeles som et Gasreservoir, der kan hæves og sænkes i et frort Kar eller et