Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

190 gjennemboret Korkprop, der er anbragt i et Hul paa Regulatoren og Rsret B er natur- ligviis fastkittet til Kapslen lufttæt. En anden lignende Vindmaaler, der ligeledes efter Karsten bruges i Schlesien ved Steenkulshsjovne, er den Fig. 616 afbildede; A er en Kapsel af Stsbejern, der foroven har et Hul, hvori man kan indffrue en Trereprop for al man kan komme til at eftersee Redskabet indeni uden at tage Laaget af; den com- Miinicever forneden med Regulatoren ved et ligeledes stobt Nor, der kittes lufttæt i Kasr sen og i Regulatoren og med et opstaaende Ror B, hvori Qviksolvet kan stige, saaledes, at Højden kan sees paa Skalaen. Der kan indvendes mod disse Vindmaalere, af hvilke isvrigt især den sidste er saa godt construeret, som den efter dens Princip kan være, at de ere skrøbelige og at de ikke godt tillade en nøjagtig Observation. Man har derfor foresiaaet en heel Deel andre, der enten bestaae i en Svvmmer, der i et Metallror svsmmer paa Vand eller Qviksslv, og med en Viser angiver Højden, eller som besraaer af en Cylinder med et Stempel, der ved sin Opgang enten trykker paa en Spiral- fjeder og ligeledes ved en Viser angiver Trykket, der svarer til enhver Hojde, eller lester successivt flere og flere smaae Vægte, af hvis Antal og bekjendte Bagt man da kan siutte sig til Trykket. Allerhensigtsmæssigst, naar man ikke vil bruge Glasror, fore- kommer mig Fjelds Indicator (Art 505) at være ogsaa til dette Brug, da Skrobeligher den af Glasroret ikke synes at være saa stor, at der ffulde være betydelig Vindittg ved at have undgaaet allene den, naar man ikke tillige kan vinde det, at man kan gjore den bestandige Oscillation synlig. Paa denne Maade kan man altsaa bestemme med til- strækkelig Nøjagtighed Trykket PT, derimod er det i de fleste Tilfælde, hvor Vinden ikke ligefrem gaaer ud i Atmosphæren, næsten umuligt, at bestemme P2; man maa hjælpe sig saa godt man kan, i de forskjellige Tilfælde, ved at bestemme for det Num, i hvilket Vinden stal gaae ind, det Tryk, der kan drive ben med en vis Hastighed derigjennem og ud i Atmosphæren. Der active Tryk kan da ansees for det modstaaende med Hensyn til Bælgen. Hvis man saaledes ved Forjog kunde finde hvor stort et Tryk Luften maatte udøve, for at kunne gaae gjennem en Ovn med en vis Hastighed, saa er det indlysende at man paa den Maade kjendte Pa med Hensyn til Bælgen eller Regulatoren. Anmærkning 4. For at faae et næsten constant Tryk af Luften, naar den skal igjennem Tuden, hvilket sjeldent Bælge, især Kassebælge og Cylinderbælge ikke kunne give, anvender man, hvor jevn Vind er vigtig, de saakaldte Regulatorer. Man lader nem- lig Vinden ikke fra Bælgen stromme ind i Ovnen umiddelbart: men enten i et Reservoir med uforandret Capa citat, der er adskillige Gaitge større, end Cylinderen, saaledes at Uregelmæssigheder i Luftens Udstrømning under hvert Stempelslag ikke kan have synder-