Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

195 Nul af, og man kan da, under Forudsætning at'Stemplets Bevægelse er jevn, antage, at den depenserede Actionsmængde er for den første Periode = a 0. — —X I (e-ex) A, og følgelig bliver hele Actionsm.ængden A a (ø!—e) —4-^ Aa (eT—e) (1 —X = I A a (ex — e) (1 + ~~Y hvilket NErr Mer sig mere til det Sande, og i de fleste Tilfælde kan være tilstrækkeligt nøjagtig. Er Gjeunemsnittet ikke ligestort overalt, har man nemmere ved at udtrykke Aetionsmceng- den ligefrem som Function af Votumet; hvilket lader sig gjsre endog om Trykket ikke er constant. Den Actionsmængde, som Luften consumerer, anvendes deels til at sammentrykte den, og deels til at meddele den Hastighed; den forste Deel kan man gjerne udelade af Betragtning naar man beregner Volumet efter atmosphæriff Tæthed og ifald det ftulde gfsres Behov, reducere denne Tæthed, saa, at man allene behøver at tage Hensyn til Hastigheden, hvormed Udstrømningen ffeer. Er V Volumet af atmosphæriff Luft, fom uddrives i en Eenhed af Tid, saa bliver altsaa Vægten deraf = pV, naar p be, PV tegner Vægten af en Vvlumenseenhed af atmosphcerist Luft; Massen er ba — og Hasug, V heden, hvormed Udstrømningen ffeer = naar A er Udsirsmningsaabningens Storr PV V reife; men Actionsmængden, der horer til, for at meddele Massen — Hastigheden er p V v* p V$ dens halve levende Kraft, altsaa == men denne Actionsmcengde maa endnu forsges med den, der er tabt ved Frictionsmodstanden af den bevægede Luft, og den Fejl, som man kan have begaaet ved at beregne den levende Krast i Aabningen V ved at antage, at Hastigheden er Denne sidste Correction vil kunne foretages ved at p v$ dividere med Contractionscoefficienten, saa at Udtrykket bliver - g—• Findes Utæt# heder, saa kunne disses Overflade At betragtes som en supplementair Aabning, i hvilken Hastigheden bliver lige saa stor, som i Hovedaabningen. Under Forudsætning, at Hastig- heden og Spændingen bliver Uforandret, bliver altsaa Actionsmængden at multiplicere med 1 + °9 fø(9eI,9 = (1 + t) "cT ‘ T" denne Nyttelast kommer endnu en heel Deel fladelige Modstande, deels fra Stempelfrictivnen deels fra Modstanden mod Venti- lernes Aabning o.s.v. hvilke ikke godt lade sig beregne, saa nt den ovenfor angivne Værdie er et Minimum, der aldrig naaes i Virkelighed. (25*)