Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

194 constant under Forudsætning, at Tætheden ikke forandrer sig uagtet den oprindelige Spænr ding bliver constant. Anmærkning 2. For at forandre Udstromningshastigheden enten for at faae den større, eller for at holde den constant ved stor Hede eller stor Kulde, i hvilket Tilfælde altsaa Luftens oprindelige Tæthed forandrer sig, og altsaa Regulatoren ikke kan regulere Udstromningsvægten, kan man altsaa forandre Størrelsen af Tudens Aabning, hvilket kan skee directe ved at indskrue et andet Mundstykke;' men desforuden kan man og efter det i Technist Mechanik Art. 996 for Springvand angivne Princip bevirke dette ved at forandre Gjenemsnittet et ander Sted, end netop i Mundingen, ved Hjalp af far skjellige Spjeld, der da og kunne tjene til at lukke aldeles for Vinden i det Tilfælde, at flere Steder modtage Vinden fra een og samme Bælg. Flere saadanne sees afbildede i Leblanc og Walters oftnavnte Værk Ire Partie PL 22, og dertil henvises, da det fore, kommer mig, at Detaillet af disse Constructioner er for fjernt fra vort IEmne her. Hos de samme Forfattere findes og nærmere beskrevet, hvorledes Tuden af Vindroret bringes i Forbindelse gjennem den saakaldte Form med Ovnen. 997. Sporges sluttelig om den Actionsmængde, som Udblæsning af et vist O.vantum Luft af en bestemt Tæthed fordrer, da er denne deels afhængig af den egenU lige Nyttelast eller den Modstand, der hidrører fra Luftens Stedforandring, deels af de skadelige Reststentser. Hvad den forste'angaaer, da kan man, uaar man fjender Trykket paa en Eenhed af Overflade af Stemplet, og den Vej, fom det gjennemlober »uder Udøvelsen af dette Tryk, let med at multiplicere det gjennemlobne Rnm med Trykket, finde den af Modstanden absorberede Actionsmængde; men det indsees, at man vilde faae et for stort Re- sultat, hvis man som Tryk regnede det, fom en Vindmaaler viser, og fom Num Stemplets Slagvidde, thi forinden Luften er comprimeret saa stærkt, at den kan strømme ud med fuld Hastighed, begynder det fulde Tryk heller ikke, hvilket kunde ved adskillige Bælge foraarsage en mærkelig Fejl i Regningen. For Cylinderbælge øg Kassebcrlge kan man paa det nærmeste cørrigere Fejlen, naar man lægger Mærke til, at det fulde^Tryk ikke kan begynde for Luften har antaget saa stor en Spænding, at dens Elasiicitæt er eT; men har den ved Begyndelsen af Stemplets Bevægelse, Atmosphærens Spænding e, saa maa altsaa Volumet forst være reduceret til — før det fulde Tryk begynder, og det Rum, som ei e Stemplet gjennemleber mider Udøvelsen af et variabelt Tryk, bliver da a —■; det fulde Tryk selv ei er A (6—6,); men i den foregaaende Tid har Stemplet udsvet et bestandigt boxende Tryk fra