Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

193 fra det ene Ror til det andet, afbrydes -saameget, som muligt. Det indre Num gjores sædvanligst af støbte Iernplader, der ffrues sammen og kittes i Sammenføjningerne, og det ydre af Mnurværk. Man har troet, at Vandregulatorer skadede derved, at Luften mættedes med Fugtighed ved at gaae igjennem dem; men deels er det uvist, om dette er Tilfældet, hvilket det ikke synes at være, og deels ffader t de allerfleste Tilfalde en noget fugtig Luft ikke; i Maskinlcrren kan naturligviis denne Sag ikke videre afhaudles. 996. Er Hastigheden af Udstrømningen fundet, saa kan man natnrlkgviis let finde Udstromningsvolumet af Luft af den Tærhed, som den har i Udstromningsaabnin- gen, ved at multiplicere med Aabningens Areal og Conlracn'onscoefficienten, der er angivet i den techniske Mechanik, og ligeledes ved en simpel Reduction deraf Volumet af Luft af atmosphæriff Spænding. Anmærkning 1. Kaldes Middelhastigheden af Udstrømningen v, Gjennemsnits-- arealet A, og Contractionscoefficienten c saa vil altsaa Udstromningsvolummet være c Av. Da ikke mere Luft kan udstrvmme, end der har opfyldt Rummet, som Stemplet har be; skrevet, saa folger deraf, at hvis Ax er Stemplets Gjennemsnitsareal, a Rummet, som det har gjennemlobet i Tiden t, e Luftens Spænding, naar Stemplet begynder at gaae ued, og elZ dens med Hastigheden v svarende Spænding i Udstromningsaabningen, saa ae vil altsaa under Forudsætning, at Bælgen holder tæt, Ax — — være = cAv og som i ex Fslge heraf maa da, for at Spændingen et kan finde Sted, eller Udstrømningen skee med Hastigheden v, Gjennemsnitsarealet af Tuden, naar de andre Størrelser ere givne, have , A. ae en bestemt Størrelse nemlig A = — ♦ ~ , saa at man kan forandre Udstromr ningshastigheden af Luften deels ved at forandre Udstromningsaabningens Størrelse, deels ved at forandre t, eller den Tid som Bælgen bruger til at fuldende et Slag; narurligvns forandrer sig da e, der bliver (tøvre eller mindre, og derved tillige Trykket, som Stemplet maa udvve. Er Bælgen utæt, maa for A sættes Summen af alle Udstremningsaabningers Størrelse, saa at selv en lille Utæthed i Balgen kan mærkeligt formindffe Udstromningshar stigheden, naar Udsiremningsaabningen er lille, og man kan da heraf forklare sig, hvorfor man i Almindelighed ved de sorffjellige Bælge har er vift Tryk, som det største, der kan naaes, og hvorfor store Bælge kunne med lige god Construction i Almindelighed taale stærkere Spænding, end smaae. Det vil endvidere indsecs, at hvis Trykket paa Reservoiret hvori Luften er, bliver constant, saa vil, selv om forandres, Udstremningshastigheden forblive (25)