Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

192 omvendt, naar den trykkes, kun Udtrykkes med den Kraft, der er tilovers efter at Frictionen er overvundet, saa er det klart, at Spændingen altid vil variere noget; men disse Varia- tioner blive naturligviis mindre, jo storre Arealet af Stemplers Overflade er, og jo mindre altsaa det Rum, som det maa gjennemlobe. Vægten maa naturligviis svare til Middel- trykket, som Vinden har i Bælgen; bliver den storre, da kan Vinden ikke lofte Stemplet og den gaaer da bort fra Begyndelsen med for stor Hastighed, og er den for lille, da vil Stemplet efter nogen Tids Forlob løftes saa hojt, at det enten træffer en Modstand, og virker da ikke mere, da Spændigen da kan voxe saa meget, den sial, eller kastes ud. For at forhindre Stemplet fra at gaae hojere eller synke dybere, end det ftal, hvilket steer naar man standser Bælgen, eller den bliver utæt, saa at Vinden faner mindre Span- ding, anbringes Stoppere, der begrandse Stemplers Vandring og for at hindre Luften fra at antage for stor en Tæthed, anbringer man Sikkerhedsventiler, der enten lofte sig, naar Spændingen bliver storre, end den stal være, eller naar Stemplet gaaer for hejt op. Disse Regulatorer koste en Deel, da de deels ffulle være rummelige og deels ffulle være betyngede med en betydelig Vægt, der, naar den ikke stal være volumineus, maa være af stobt Zern; de spilde en Deel Luft deels gjennem Stemplet, deels gjennem Sikkerhedsventiler, og ere udsatte for farlige Tilfælde, hvis Vinden pludseligt ffulde finde en Udvej, saa at det svært betyngede Stempel falder med stor Hastighed ned. De bruges derfor ikke meget ved store Bælge, der give over 4 — 500 Cubikfod Luft i Minutet, ved hvilke man heller bruger Regulatorer med uforanderlig Capacitæt, eller og Vandregu latorer. Disse sidste ere enten construerede aldeles, sem den hydrostatiske, i Art. 993 omtalte Bælg, saa at deres Virkning derefter let vil forsraaes, eller de ere, hvad hyppigere bruges, faststaaende Kar, som Fig. 617, af hvilke Karret 1! er hvilende paa Underlag og staaer inden i Bassinet A. Volumet saavel af det indre Kar Bz som og af Rummet mellem begge maa, for at en saadan Vandregulator kan virke, have en vis Størrelse. Volumet af Mellemrumrnet maa være faa stort, at Differensen mellem Vandhojderne uden og inden, i den Tid, da Bælgen ikke giver Vind, ikke forandrer sig mere, end at de med ethvert Tryk corresponderende Hastigheder ikke ville variere mere, end det er bestemt, saa at saavel Capacitæten af det indre Rum, som af Mellemrummet lader sig bestemme ved Be- tragtninger, der ere aldeles analoge med de med Hensyn til Sprojtevindkjedler anvendte. Karsten*) bemærker, at det ikke er ligegyldigt, hvorledes Indstrømnings, og Udstrømnings- rorene ere placerede; men at man ber placere dem saaledes, at Luftstrømmen for at gaae ') 1, c, p, 60.