Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
vanlige Form og det egentlige Arbejdsorgan i strengere Forstand kun et temmeligt ubetyr
'deligt Stykke, øm hvilket kun lidet lader sig sige, saa nt Organets Ejendommelighed egent,
lig fvrtrinsbl'is kun betinges ved den særegne Forbindelse og Placering af forffjellige Mel-
lemorganer, der tilsammen danne et Arbejdsorgan. Det er en Selvfølge, at kun Hoved-
organet paa ethvert Sted bliver specielt omtalt og undersøgt, medens Hjælpeorganerne
kun blive nævnte, og at de forskjellige Mellemorganers særegne Form og Forbindelses-
maade; men ikke deres almindelige Theorie, bliver omtalt.
horste Hovedafsnit.
Organer for at forandre Legemers Sted.
837. Forandring i Legemets Sted kan enten være en saadan Forandring, ved
hvilken et Legem sættes i Bevægelse, eller en saadan, ved hvilken sLegemet som Hele bevær
ger sig. Vi have Mastiner saavel til at sætte et Legem i Bevægelse, fom til at
bevæge det; men da de første kun sætte Legemer t Bevægelse for at de skulle under.r '
gaae een eller anden Forandring, saasom mænges med hverandre, eller omvendt adskilles
i gere Dele eller bearbejdes paa een eller anden Maade 0. s. v., saa kunne de bedre duv
tales blandt de andre Organer, der have samme Bestemmelse.
838. Organer til at bevæge et Legem kunne igjen være saadanue, ved hvilke
den hele Maskine, baade Modtagelsesorgan og Mellemled, bevæges af Arbejdsorganet, der
kun har den Bestemmelse, ved sin Paavirkning paa ydre ubevægelige Gjenstande, der gjore
Modstand mod at deeltage i dets Bevægelse, at bevæge saavel sig, som og Maskinens
Lvrige Organer, eller saadanue, der som Hele forblive paa deres Sted, eller i det mindste
kun bevæge nogle af deres Dele progressivt. De forste ere de saakaldte Locomotiver,
til hvilke kunne regnes Dampvogne, Dampskibe og andre lignende Organer, tilde sidste alle
de øvrige Organer af denne Hovedklasse. De forste Organer danne imidlertid en saa
væsentlig fra de øvrige Arbejdsorganer sorsk-ellig Klasse, øg fordre, for at blive forsiaaer
lige, saamange Betragtninger, der ikke forovrigt hore hjemme i Maskinlæren, at jeg heller «
vil vise dem Plads under Læren om Transporter i Technologien, og vi beholde saaledes
i dette Afsnit kun den anden Afdeling af Transportorganer tilbage.