Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

205 en Mottrik F, hvori bevæger sig en Skruespindel G, hvis Hoved H har Huller for Vægtstangsarme; med Nakken trykker den mod en Plade, der er boltet fast paa Presr pladen; Nakken har tillige en Jnddrejning, hvori flydes ind to Plader saaledes, nt Skruen rager Pladen med sig naar den gaaer op. Anmærkning 1. Skruen bor af Grunde, der ere udviklede Art. 661, altid, hvor den virker med et nogenledes stort Tryk, trykke med Nakken eller Spidsen og ikke med Brystet; ikke desto mindre finder man særdeles hyppigt især ved aldre Presser, at de trykke med Brystet eller med en Flade af Nakken, der er lige saa ftov, som Brystet, hvilket imidlertid altid kan og bor undgaaes. Anmærkning 2. Man kan naturligviis combinere flere Mechanismer med Skrue for at faae en større Kraft enten saaledes, ar man anvender disse for at forege den Kraft, med hvilken Skruen trykkerenten efter, eller for Transformationen af Bevægelsen. Saaledes kan man anbringe paa Skruens Hoved et Keglehjul, der ved et tilsvarende drejes, eller satte et Hjul derpaa, i hvilket en Skrue uden Ende griber ind o. s. v. Disse Organer kunne ofre anvendes med Fordeel istedetfor lange Vægtstangsarme, hvor Pladsen ikke tillader disses Anvendelse. Da Skruen bevæger sig med cii stor Friction, er det bedre efter nt Bevær gelsen er blevet retlinjet, at forege Trykket ved et andet Organ. Man har derfor ladet Skruen trykke paa Enden af en Vægtstang af tilstrækkelig Længde for at den kunde forøge Trykket mod et Legem, der laae nærmere med dens Omdrejningspunkt. Ligeledes har man anveudt forskjellige VægrstangSforbindelser, saaledes har Pouillet og Leblauc i Porte- feuille industriel *) beskrevet en særdeles sindrig Presse af Sudds, Varker <fc Eo., af hvilken Fig. 620 er en Afbildning. Ved den virker en Skrue LL, der ved sin ene Ende er ret og ved den anden forkeert, og paa Midten har et Tandhjul til at nærme Msttrikkerne HH til Hjulet og derved trykke Enden FF af et Parallelogram, der dan- nes af 4 Stænger G G, der have Led ved n og v nærme med to faste Punkter EE, der ved Stængertte XX ere forbundne med hverandre. Maaden hvorpaa denne Presse virker, vil af det, der er sagt angaaende Mellemleddene, let forstemes og kunne beregnes. Det vil deraf da sees, at Trykket er bestandigt voxende, hvilket er en Fordeel der, hvor man, som ofre er Tilfældet ved Presninger, har en bestandigt voxende Modstand. Jeg har omtalt denne Presse nærmere, fordi dens Princip sikkerligt ved adffillige andre Lejligheder lod sig anvende. Detaillet af Construclionerne sindes det citerede Sted. *) tre Annce PI. 23.