Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

 224 ' det er antaget, at den stal ved dens normale hastige Gang, uden at fange. Sadvanligst antager man, at Hviletiden er Halvdelen af Faldtiden. Anmærkning 2. Der kunde spørges om Forholdet mellem Faldtiden og Stige/ tiden; dette kan naturligviis aldrig vare constant, men maa vare foranderligt efter Hammerens forskjellige Construction; man kan imidlertid let beregne Tiden efter de alrnim delige Formler, efter de forhen givne Bestemmelser for Vinkelhastighederne og de, der siden Lille blive givne. Antager man en Middelhastighed istederfor den ujevne, maa naturligviis denne, da Rummene, der skulle gjennemlobes, ere lige store. Hastighederne for- holde sig omvendt, som Tiderne. Der ere mig ingen Forsøg desangaaende bekjendte, af hvilke man kunde slutte sig til det Forhold, der finder Sted ved de forskjellige Hammere. Egen *) antager ved Brysthammere, at Stighastigheden omtrent er Gang saa stor, som Faldhastigheden; for andre Hammere ere mig ingen Angivelser bekjendt. Anmærkning 3. Hvad angaaer Værdierne for de forskjellige Størrelser, der indtrcede i de ovenfor givne JEgvationer, da vil sidell Hammerens Znertiemoment blive omtalt. Værdien n maa vare givet af Erfaring, og er foranderlig, deels efter Maaden, hvorpaa Prellingen skeer, og deels efter de sammenstødende Legemers individuelle Elastir citat; Egen antager, at man ikke i Almindelighed tøv regne mindre end 4; det kommer altsaa kun an paa at bestemme de passive Nesistentser; Luftens Modstand behøver sman ikke at tage Hensyn til, og saaledes bliver Værdien for F og 1 , allene Frictionsmodsianden mod Vevergelsen om Tapperne paa Hylsen og Bøsserne eller Pcmderne. Kaldes som fad- vanligst fx Størrelsen naar f er Frictionscoefficienten, R og Ri Trykket paa Tapperne, r, disses Radius, faa vil F være = rx a, ft og F, — r, ax R, fi, og det gjælder da kun om at bestemme Trykket. Dette indsees let, at være Nesultanten af Hammerens Vægt, og dens Centrifugalkraft; Vægten virker constant og bestandigt lodret. Centrifugalkraften derimod varierer med Hastighedens Jntensitæt, og gjor tillige en variabel Vinkel med Tyngderetningen, saa at man maatte udtrykke Resultanten som en Differentialfunction, af hvilken Integralet toges imellem Grandser; men i Betragtning af Hammeren kun loftes gjrnnem en lille Bue, kan man gjerne sætte den Vinkel, som Tyng- deretning og Centrifugalkraftens Retning danne, som constant, og for Størrelsen af Centn- P — __ fugalkraften kan man da ved Hammere uden Prelliug sætte - R v(2a)x; for R og for Rt *) Ucber den Effect der Wasserwerke. M