223
har, naar Loftearmene ikke lofte meer, = I v*a)x, med hvilken den vil kunne stige til
x = a + Fx
hvilken Wqvation kan oplofts som en anden Grads LEqvation.
Finder Prelling Sted, da maa, som let indsees, af de samme Grunde
PR V(a2)x [sm(å + v(a)x)] + i I v(a)x—Fj øære —5 I V(a)K 4- Pr [sin (å-j-å,) —sinå].
Da Prellingen sædvanligst finder Sted saa kort Tid ester at Løftningen horer op, at Ha-
stigheden, hvormed Anslaget steer, kan anfees for ak være lig§ med den jevne Hastighed,
hvormed Løftningen fleer, saa at Leddet |Iv(a5)x kan falde bort, og da saaleoes ingen
Stigning ved en jevntaftagende Hastighed finder Sted, saa kan man gjerne sætte Begynr
F
delseshastighederne v?a)x----nv(Ia)l
2tnmærknrng 1. Foruden disse to Bevægelsesperioder har Hammeren endnu
en Periode, da den fuldbyrder Stedet; denne er naturligviis ikke lang; men tøv efter
det, der er sagt i den techniffe Mechanik ikke ansees som = O, og man maa derfor
regne en Tid derfor, og det saameget mere, som man ellers gjerne kunde resikere, hvis man
lod Hammeren være indrettet saaledes, at man ikke regnede paa nogen Hviletid, at den
fangede, som det kaldes, eller at Leftearmene naaede Hammeren for Faldet var ffeet.
Paa den anden Side bor man helher ikke gjore denne Tid for lang, deels fordi derved
Slagenes 2lntal i en Eenhed af Tid formindskes, og deels fordi en unødvendig lang
Hvile afleder en unødvendig Mængde Varme fra Arbejdsstykket. Smeddene paastaae og,
at det anstrcenger mere at smedde, jo længer Hammeren ligger paa, og som Folge
deraf maa da denne Tid, være temmelig kort. Zeg troer at man kan bestemme den saar
ledes, at man antager, at Hammervellen bsr kunne gaae 1Z saamange Gange rundt som