Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

223 har, naar Loftearmene ikke lofte meer, = I v*a)x, med hvilken den vil kunne stige til <n Hojde 11 V(a)x, saa at altsaa v(a)x kan bestemmes ved 2Eqvationen PR V(a)x [sin (å -s- v(a)x) — sin å] 4" 1 1 v(«)x — Fx — a, eller hvis Hammeren, fom ucrsten altid er Tilfældet med disse Hammere, ligger fra Begyndelsen horizontalt, P R(«)x + 1 Iv(a)X — = a, hvilken LEqvalion, fom tranr ftendent ikke kan oplofts nøjagtigt. Aytager man, da de af Hammeren gjennemlobr ne Buer i dette Tilfælde kun ere smaae, at man med tilstrækkelig Nøjagtighed kan sætte sin v(a)x = V(a)x — i v(a)x sna erholder man P R (V(a)x+ I V(a)x) 4" 2 I v(a)x = a -J- FT, eller (PR 4-5 I) *(«)* — £ PR v(\>x = a + Fx hvilken Wqvation kan oplofts som en anden Grads LEqvation. Finder Prelling Sted, da maa, som let indsees, af de samme Grunde PR V(a2)x [sm(å + v(a)x)] + i I v(a)x—Fj øære —5 I V(a)K 4- Pr [sin (å-j-å,) —sinå]. Da Prellingen sædvanligst finder Sted saa kort Tid ester at Løftningen horer op, at Ha- stigheden, hvormed Anslaget steer, kan anfees for ak være lig§ med den jevne Hastighed, hvormed Løftningen fleer, saa at Leddet |Iv(a5)x kan falde bort, og da saaleoes ingen Stigning ved en jevntaftagende Hastighed finder Sted, saa kan man gjerne sætte Begynr F delseshastighederne v?a)x----nv(Ia)l 2tnmærknrng 1. Foruden disse to Bevægelsesperioder har Hammeren endnu en Periode, da den fuldbyrder Stedet; denne er naturligviis ikke lang; men tøv efter det, der er sagt i den techniffe Mechanik ikke ansees som = O, og man maa derfor regne en Tid derfor, og det saameget mere, som man ellers gjerne kunde resikere, hvis man lod Hammeren være indrettet saaledes, at man ikke regnede paa nogen Hviletid, at den fangede, som det kaldes, eller at Leftearmene naaede Hammeren for Faldet var ffeet. Paa den anden Side bor man helher ikke gjore denne Tid for lang, deels fordi derved Slagenes 2lntal i en Eenhed af Tid formindskes, og deels fordi en unødvendig lang Hvile afleder en unødvendig Mængde Varme fra Arbejdsstykket. Smeddene paastaae og, at det anstrcenger mere at smedde, jo længer Hammeren ligger paa, og som Folge deraf maa da denne Tid, være temmelig kort. Zeg troer at man kan bestemme den saar ledes, at man antager, at Hammervellen bsr kunne gaae 1Z saamange Gange rundt som