Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

222 hvilket er Tilfceldet med Pandehammeren, og antages, hvad som siden stal sees, at der uden mærkelig Fejl kan gjores, F for bekjendt, da bliver "p F =2 R [sin (å-f-å,) — sin å], eller den lodrette Hojde, gjennem hvilken Hammerens Tyngdepnnkt maa falde. Skødes derimod mod en Prellbom, eller Prellstok, da maa R [sin (å-f-åj — sin åj ansees fom bekjendt og da kan man deraf finde v(a)l. Højden, hvortil Hammeren, for at erholde den fornødne Slutningshastighed, maa loftes op, afhænger da saaledes fortrinsviis deraf, om>der finder elastiff Sammenstød Sted eller ikke. Finder ingen saadan Prelling Sted, da maa naturligviis Hammeren bringes saa højt, at dens Faldhastighed formindsket med Retardationen, kan blive — v{a?; finder derimod Prellning Sted, da bestemmes Høj- den af den Acceleration, som Faldet skal bevirke, eller og af andre praktiske Hensyn. Der kan nu spørges om den Begyndelseshasiighed, Hammeren maa have for i første Tilfælde at naae ti! den bestemte Hojde, øg i andet Tilfælde for at naae op med en saa stør Har stighed, at dens Begyndelseshasiighed kan være den antagne, hvorved naturligviis maa forudsættes, at det er bekjendt, hvor stor en Deel af den levende Kraft der gjengives ved Prellingen. Var det allene ved Stod, at Hammeren gik op, da vilde fom let indsees, Begyndelseshastigheden kunne bestemmes efter Reglerne for den jevntaftagende Hastighed, saa at hvis Begyndelseshastigheden betegnes ved V(a)X# denne kunde for det Tilfælde, da Prellning ikke fandt Sted, bestemmes ved AEqvationen I V(a)x — 2PR [sin (å -p 2.) — sin å] -f- == I v^j -j- F -f” Fr naar Ft er den Actionsmængde, som de passive Resisientser absorbere, og i fald Prelling 1 s finder Sted og ved den gjengives — af den levende Kraft, fom Hammeren havde for Sammensiodet I V(il)x = n I V(a)l 4- 2PR [sin (å-f-å,) — sin å] -f- F, = n I V(a) — 2 (n — 1) PR [sin å-J-å, —sin å] -p n F -f- Fx. Loftes derimod Hammeren efter Stodet ved Tryk, da kommer det naturligviis an paa hvormegel den loftes, og hvormeget den stal gaae op ved Slutningshasiigheden. Finder ingen Prelling Sted, da maa Lsftehojden + den Hojde, gjennem hvilken Hammeren fo- res ved den jevnt aftagende Bevægelse, være lüg den forlangte Højde; som vi for Kortr heds Skyld ville betegne ved a. Vi ville endvidere antage, at Hammeren ved Trykket løftes op med en jevn Hastighed. I dette Tilfælde er da det Nnm, som Tyngdepunktet af Hammeren loftes, s= v(a)x R [sin (å -s- x) — sin ti] og den levende Kraft, fom den