Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

221 at her kun er anvendt een eneste; jeg troer nemlig, i Analogie med hvad andre Fjedre tydeligt vise, at flere saadanne Fjedre over hverandre ere mere elastiske, end een eneste tykkere, saa at det sandsynligviis endog vilde være -fordeelagtigt, at lægge flere tyndere Bomme over hverandre, især naar man vilde ved Damp bese dem lidt, saaledes at de ikke overalt berørte hverandre; men kun med Enderne, om hvilke man kunde lægge en tynd Zernring, der vandrede paa en Plade paa det underliggende Blad, og lægge mellem den paa den anden Side Ringen liggende Deel andre tynde Blade for at fylde ud, samt holde det Hele ved Ringe. Om man har forsøgt, at lægge Staalfjedre, og med hvad Held, er mig ikke bekjendt; ved forste Hjekast synes det at have noget for sig, og at ville give mere af den levende Kraft tilbage, end i det mindste en enkelt Bom gjsr. Maaffee kunde man og gjerne med Fordeel benytte den med en svær mangedoppelt Læder- rem overspændte P r e l l b u e af Staalfjedre, der bruges f. Ex. ved Myntmastiner. Dog er alt dette kun lose Formodninger. Færre Ting at bemærke ee der ved Constructionen af Prellstokken og Gjenhammeren. Denne bor være saa massiv og stærk, at den kan ligge aldeles fast om Hammerskaftets Ende, og saavelsom Pladen være forstaalet; Pladen bor ligge saaledeS, at Gjenhammeren flaner imod, saasnart Hammeren er loftet til den fornødne Hsjde, og at Indslaget kan skee næsten lodret, da det saa bedre gjengiver Hastigheden. - 1016. Den Hastighed, med hvilken Hammeren stal flaae paa det Stykke, der flal bearbejdes, saavelsom dens til Virkningsstedet reducerede Masse kan naturligviis anr tages fom givet. Som let vil indsees afhænger den af den Begyndelseshaftighed, som Hammeren har ved Begyndelsen af sit Fald, dens Masse, Faldhøjden og Størrelsen af de passive Resisiencer, som den maa overvinde under Faldet. Betegnes Hammerens Vin- kelhastighed, naar den udøver Slaget, ved v(a) og dens Znerriemoment med Hensyn til Omdrejningsaxen ved I, saa er altsaa dens levende Kraft, i det øjeblik den flaaer an I v(a), hvilken Størrelse maa ansees som bekjendt; kaldes v(a)l dens Vinkelhastig- hed ved Begyndelsen af Faldet, P dens Vægt, å den Vinkel, som den rette Linie gjennem Omdrejningscenlret gjor med Horizonten, å, den Vinkel, som Hammeren beskriver mider Faldet, R Tyngdepunktets Afstand fra Omdrejningspunktet og F den Ackionsmcengde, som de passive Resistencer have absorberet, saa bliver I V(a) == I v(2a)l + 2PR [sin (å + åx) — sin å] — F, i hvilken ^Egvanon alle Størrelse paa den ene Side af Lighedstegnet maae ansees som ubekjendte, da å, er »bekjendt.' Falder Hammeren med en Begyndelseshasiighed = O'