Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

220 fra Hammeren, end netop nsdvendkgt er for at denne kan lofte sig saameget, som Stør- relsen af Arbejdsstykket, og Længden af Lsftearmen fordrer, fordi Hammeren ved at loftes højere taber i Hastighed af Indslaget, og derved standses mere, end den siden vinder ve- at falde frit, da nemlig Prellbommen i Almindelighed gjengiver en srorre Deel af den levende Kraft ved et rast Indslag, end ved et svagere. Prellbommen bor endvidere naae saa langt ud mod Hovedet, at Sammenstødet steer omtrent lige over Hammerens Sted- punkt fordi ellers Skolen lider'et stærkere Stod; den bor ligge næsten parallelt med Hammerskaftet naar dette steder, fordi da Slaget træffer mere lodret pæaz og virker stærkest, og den bor derfor kunne stilles noget. Den ber endvidere være saalang bagtil, som Bekvemmelighed tillader, fordi Træet da bedre kan vise sin Elasiicitæt. Den ber endvidere vare forbundet saaledes med Hammerstolen, at den saalidet som muligt virr ker paa den til at bryde den, eller foraarsage Rystelse, og endelig være befæstet ved sin Ende saa fast og urokkeligt, som muligt. Disse Betingelser fyldestgjsr den afbildede Construction i hoj Grad, og ulige bedre, end de andre mig bekjendte Constructioner. Figurerne ville tilstrækkeligt vise dette, kun maa dog maaffee noget nærmere omtales, hvor- ledes Bommen er forbundet med Stolen og understøttet ved Enden, hvilket er temmeligt afr vigende fra det Sædvanlige. Bommen R er indstukket, som Fig. A viser, i en Iernr hylse, til hvilken den er fastkilet med Traekiler; Zernhylsen har paa hver Side en Tap, der forneden ligger an mod et Stykke Træe, der er indlagt en Slidse i Hammerstolen, og foroven mod et Stykke Stobejern, der ligeledes ligger i Slidserne og foroven er be- fæstet med Trceekllcr saaledes, at Tapperne hverken kunne gaae op eller ned. Ved Bagr enden er den, som Fig. B viser bedst, indlagt i en svær Jernkappe C, der er lukket for- oven og paa Siderne, som Fig. C viser, og fasthæftet ved svære Volte fra Grunden; nedenunder Stangen ligger en svær Træeklods D, der for at ligge fast, er faghæftet til Grunden med Bolte e ex/ og til denne Klods er den presset ned ved Træekiler, der støtte mod Deklet af Kappen. De sædvanligere Maader at befæste Prellbomme ved Hammerstolen selv, kunne sees hos Karsten*), Vlumhof**), ***) og flere Forfattere; jeg finder det ikke nødvendigt at beskrive dem her. Hvad jeg imidlertid troer, at der burde af disse Constructioner efterlignes, er, at man lægger 2 Vomme, af hvilke den ene, der kaldes Hjcrlpebommchi, er kortere end den anden, ovenpaa hverandre, isiedetfor. *) Mineralogie du fer 3me Vol. **) Encyklopædis der Eisenhüttenkunde Gießen 1817—1820 og flere Steder. ***) Handbuch der Eisenhüttenkunde.