Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

219 Hammere sædvanligst bearbejder Masser, hvis Udstrækning ikke er saa sior, saa ot de alt/ sag snarere afkjoles mærkeligt, maa man fte til at forege Antallet af Slag i en given Tid uden derved at formindske Hastigheden, med hvilken Hammeren flaaer paa Metallet. Hvis Hammeren stal finne an med en vis SlUtningshasiighed, maae den falde gjennem en tilsvarende Højde øg i en tilsvarende Tid, øg saaledes gives da i dette Tilfælde et Maximum af Antal af Slag med en vis Hastighed, fom ved et saadant Fald kunde bevirkes, hvilket i de fleste Tilfælde vilde være utilstrækkeligt for Hensigtens Opnaaelse; dette er da Grunden, hvorfor man maa afkorte Lsftni'ngshojden derved, at man lader Hammerffaftet stode mod en elastisk Modstand. Var denne aldeles elastiss, saa vilde derved intet Tab af levende Kraft, eller altsaa og Hastighed, finde Sted; men da dette er umuligt , saa tabes der altid nogen levende Kraft; men de mange Slag i en given Tid og med fornøden Hastighed kunne ikke paa anden Maade naaes. Anmærkning. Dette Sammenstød af Hammer eller Hammerffaft med en elastiss Modstand skeer paa forssjellig Maade ved de forskjellige Hammere. Ved Brysthamre steer det, som Fig. 624 viser, serdvanligst derved, at Hammerskaftet tæt ved Hovedet flaaer mod en Bom afsejgk, udklsvet Track, der kaldes Prell bommen, fljsndt man dog og har brugt Brysthammere med Prellklods; ved Stjerthammere, som Fig. 625 viser, sadvanligst derved, at Hammerstjerten bagtil lige under Enden er omgivet med en Ring, der forneden har en Knap, hvilket Stykke tilsammen kaldes Gj en hammeren; denne flaaer imod en Træklods f, paa hvilken foroven ligger en tyk Zernplade, hvilket tilr sammen kaldes Prell stokken eller P re l l k lo d sen. Dog bruges ved sværere Stjert- hammere saasom ved de saakaldte Osmundhammere ogsaa Prellbom; denne kan da ikke være støttet som paa Fig. 624; men allene paa Stolen selv. Jeg kjender ingen god Construction af disse Hammere, som fortjener at afbildes, skjsndt det vilde være let at construere en saadan. Den sædvanlige Construction af en Træestoe! til dette Brug kan sees hos Karsten, og hos Walter og Leblgnc. Det er da indlysende, at ved den fsrst- nævnte Hammer tilbagegiver Prellbommen, og ved den anden Prellstokken en Deel af den levende Kraft, som Hammeren har ved Sammensrodet. Det er for Hammerens gode Virkning, og for Conservationen af Hammerstolen en Sag af Vigtighed, at disse Eler menter ere consrruerede, som de bvr være. De Consiructioner, som jeg har ladet afbilde, der begge ere tagne af Walters og Leblancs ofranforte Skrift, og ere Consiructioner, der i flere Aar have været brugte, anseer jeg for at være i det Hele særdeles fortrinlige og ulige bedre, end de hos Karsten afbildede, de man træffer i rydffe Hytter, og de, af hvilke der paa Frederiksværk har været udfsrt nogle Stykker. Prellbommen bor ikke staae langer (28*)