Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
bette i Forbindelse med de complicerede Functionsfsrere, til hvilke man ved en saadan
Undersøgelse nsdvendigviks kommer, gjor, at en saadan Theorie, om den og lob sig give
med Nøjagtighed, dog ikke vilde have stor Vigtighed for Praxis; men alligevel bliver
det nødvendigt, for at kunne indser et Hammerværks Natur, i det mindste at kjende Vejen,
som man maatte gaae ved en saadan Undersøgelse, der tillige har den Gavn, at give
adskillige nyttige Vink med Hensyn til Conftructionen af Hammerværker.
1015. Efter det, der allerede er sagt angaaende Hammerværkers Constrircr
tion vil da deres Vevægelsesmechanisme, om jeg saa kan sige, let kunne forstemes. Naar
Hammeren hviler paa det Legem, der bearbejdes, kunne Lvftearmene paa Hammervellen
ikke gaae forbi uden at tage paa, og saaledes maa da Hammeren af dem løftes;
men her kunne tre Tilfælde finde Sted; enten nemlig ere Loftearmene, hvilket ret godt
lod sig gjore allevegne, hvis det var fordeelagtigt, saaledes construerede, at de begynde
virke uden Sted, og lofte Hammeren op ved Tryk saalænge, indtil Lsftearmen kan
komme forbi hvorefter den falder med en vopende Hastighed, eller hvis de ikke ere con-
srruerede saaledes, da begynde de at virke med Skod; men enten kan man nu consiruere
Loftearmene saaledes, at de siippe strap ester Stedet, saa al Hammeren drives op allene ved
Stovet, og da stiger den med en aftagende Hastighed, eller Leftearrn og Hammer blive endnu
i nogen Tid i Berøring og efter at Hammerens Hvilefriction og Jnertie er overvundet
ved Stødet, loftes den da videre ved Tryk; denne sidste Maade er den sædvanligste. Lader
man Hammeren stige frit saalænge efter at den er flnppet af Loftearmene, indtil den har
tabt sin hele levende Kraft, deels ved Overvindelse af Frictionen, deels, og fortrinsviis
ved Overvindelsen af Tyngden, vil den altsaa falde og siaae an med den til Højden
svarende Slutningshasiighed, formindffet med den Retardation, fom de passive Nesistencer
foranledige. Lader man den derimod for den har tabt sin hele Stighastighed, siode mob
en elastisk Modstand, saa vil denne gjengive den i modsat Retning en Deel af den
levende Kraft, hvormed den flog an, og den vil da falde med Begyndelseshastigheden,
forøget med den til Højden svarende Hastighed, formindffet ved den af de passive Nesir
stentser foranledigede Retardation. Ved store Hammerværker, ved hvilke Hammeren har
en betydelig Vcegt saaledes, som den Fig. 623 afbildede Pudlingshammer, lader man
Hammeren loftes frit, da de Masser, der ere under Hammeren, ere saa store, at de ikke
lide nogen Afkjoling, der kunde hindre mærkeligt den Forandring af Form, som tilsigtes
bevirket ved disse Hammere, og fordi tillige ved Sammenstødet tabes en Deel levende
Kraft; men da de fleste Metaller, der skulle smedes, fordre til Bevirkningen af den
samme Formforandring storre Kraftmængde, naar de afkjoles, og da man under mindre