Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
218 bette i Forbindelse med de complicerede Functionsfsrere, til hvilke man ved en saadan Undersøgelse nsdvendigviks kommer, gjor, at en saadan Theorie, om den og lob sig give med Nøjagtighed, dog ikke vilde have stor Vigtighed for Praxis; men alligevel bliver det nødvendigt, for at kunne indser et Hammerværks Natur, i det mindste at kjende Vejen, som man maatte gaae ved en saadan Undersøgelse, der tillige har den Gavn, at give adskillige nyttige Vink med Hensyn til Conftructionen af Hammerværker. 1015. Efter det, der allerede er sagt angaaende Hammerværkers Constrircr tion vil da deres Vevægelsesmechanisme, om jeg saa kan sige, let kunne forstemes. Naar Hammeren hviler paa det Legem, der bearbejdes, kunne Lvftearmene paa Hammervellen ikke gaae forbi uden at tage paa, og saaledes maa da Hammeren af dem løftes; men her kunne tre Tilfælde finde Sted; enten nemlig ere Loftearmene, hvilket ret godt lod sig gjore allevegne, hvis det var fordeelagtigt, saaledes construerede, at de begynde virke uden Sted, og lofte Hammeren op ved Tryk saalænge, indtil Lsftearmen kan komme forbi hvorefter den falder med en vopende Hastighed, eller hvis de ikke ere con- srruerede saaledes, da begynde de at virke med Skod; men enten kan man nu consiruere Loftearmene saaledes, at de siippe strap ester Stedet, saa al Hammeren drives op allene ved Stovet, og da stiger den med en aftagende Hastighed, eller Leftearrn og Hammer blive endnu i nogen Tid i Berøring og efter at Hammerens Hvilefriction og Jnertie er overvundet ved Stødet, loftes den da videre ved Tryk; denne sidste Maade er den sædvanligste. Lader man Hammeren stige frit saalænge efter at den er flnppet af Loftearmene, indtil den har tabt sin hele levende Kraft, deels ved Overvindelse af Frictionen, deels, og fortrinsviis ved Overvindelsen af Tyngden, vil den altsaa falde og siaae an med den til Højden svarende Slutningshasiighed, formindffet med den Retardation, fom de passive Nesistencer foranledige. Lader man den derimod for den har tabt sin hele Stighastighed, siode mob en elastisk Modstand, saa vil denne gjengive den i modsat Retning en Deel af den levende Kraft, hvormed den flog an, og den vil da falde med Begyndelseshastigheden, forøget med den til Højden svarende Hastighed, formindffet ved den af de passive Nesir stentser foranledigede Retardation. Ved store Hammerværker, ved hvilke Hammeren har en betydelig Vcegt saaledes, som den Fig. 623 afbildede Pudlingshammer, lader man Hammeren loftes frit, da de Masser, der ere under Hammeren, ere saa store, at de ikke lide nogen Afkjoling, der kunde hindre mærkeligt den Forandring af Form, som tilsigtes bevirket ved disse Hammere, og fordi tillige ved Sammenstødet tabes en Deel levende Kraft; men da de fleste Metaller, der skulle smedes, fordre til Bevirkningen af den samme Formforandring storre Kraftmængde, naar de afkjoles, og da man under mindre