Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

217 nævnes naturlig biis forstjelligt, deels efter deres Brug og de deraf betingede Dimensioner, Vægt, og Hastighed; deels efter deres forffjellige mechanifle Arrangement. De fleste For, fljelligheder af Hammerhovederne blive for Mastinlæren temmeligt uvigtige, og saaledes kan man da i den fortrinsviis kun betragte Hammerværker ester Forffjellen i deres mechar m'ske Arrangement. Hammerffaftet kan naturligviis betragtes som en Vægtsiang, der tjener til ved Hjælp af Hammervellens Loftearme nt lofte den egentlige Hammer eller Hann merhovedet, og de tre forfkjellige indbyrdes Placeringer af Vægtstangens 3 Hovedpunkter findes og ved dens Anvendelse, som Hammerskaft. Virker Hammerffaftet som eenarmet Vægtstang, da kaldes en saadan Hammer en Lsftehammer; men scedvanligen benævl ner man Hammeren forstjelligt eftersom den eenarmede Vægtstang har Kraftens Angrebs, punkt længere borte, eller nærmere ved Understetningspunktet, end Lastens, eller altsaa eftersom den lofter uden for Hoveder, eller mellem Hoved og Understøtning. I første Tilfælde kaldes en saadan Hammer en Pan de ha mm er, og af en saadan er Fig. 623 en Afbildning; i andet Tilfælde derimod sædvanligst en Bryst ha mm er, af hvilken Fig. 624 er en Afbildning. Virker endelig Hammerffaftet som toarmet Vægtstang, saaledes fom ved den Fig. 625 afbildede Hammer, da kaldes en saadan Hammer en Stjertha mm er (Vippehammer). At Hannnerskaftet skulde være en Vinkel- vægtstang, træffer sig saagodtsom aidrigt, stjondt der dog mulkgen kunde gives enkelte Tilfælde, hvor man ved smaae Hammere til særeget Brug kunde have Grunde til dette aldeles usædvanlige Arrangement. 1014. En Hammers Virkning paa det Stykke, der stal paavirkes, afhænger under forresten lige Omstændigheder af den levende Kraft, som Hammeren afgiver til det; den levende Kraft afhænger igjen af Hammerens reducerede Masse og Hastighed, hvis Størrelse, fom ovenfor er sagt, for Mastinlæren maa ansees fom givet. Denne levende Kraft maa meddeles Hammeren fra de nærmest liggende Mellemorganer, og som Folge heraf bliver da den Hammer under forresten lige Omstændigheder, den hensigtsmæssigste, der, for at virke med den forlangte Masse og Hastighed, consumerer den mindste Actions- mængde. NatUrligviis tøv andre Hensyn, saasom Varighed, Beqvemmelighed o. s. v. lige saa lidet her lades ude af Betragtning, som ved alle andre Maskin organ er. For at kunne bestemme et Hammerværks hensigtsmæssigste Indretning maa da fsrst meddeles en mechanist Theorie for Hammerens Virkning; naturligviis kunne vi ikke jnst vente med Hensyn til den at komme til en fuldstændig Theorie, da Stod ikke kunne, eller maaffee, om det og var muligt, neppe med Fordert kunne undgaaes, og, fom ofte er bemærket, txt vore Kundskaber om Stodvirkriingerne endnu for en stor Deel usikkre, og (28)