Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

216 1012. Man kan natmligviis styre det faldende Legems Bevægelse paa flere Maader; men i Almindelighed vcelger man til de her i Omtale værende Organer, et faldende Legem, der er anbragt paa et andet betydeligt længer og mindre svært Legem, der drejer sig om et fast Punkt, saa at altsaa det faldende Legem tvinges til at bevæge sig i en Cirkelbue. Det saaledes bevægelige Legem er det, man kalder en Hammer, og dets Forbindelse med det ubevægelige, der er Underlag for dets Bevægelse, og det ligeledes Ubevægelige, der tvinger det Legem, der stal paavkrkes, til at modtage Slaget, samt med det Organ, der periodisk lofter Hammeren, et Ha mm er værk, eller og simpelt hen en Hammer eller Mask in ha miner. Epempler paa et saadant give Fig. 623, 624, 625 og flere. Hammeren selv bestaaer da saaledes af den Deel, der er den egentlig faldende og som udover Slaget, hvilken kaldes Hamm er skaftet. Hammer; skaftet er befæstet i en Art Ring, hvori Tapperne, hvorom Bevægelsen fleer, ere befæstede, hvilken kaldes Ha mm er hyl sen eller Hammerhylsteret. Tapperne bevæge sig i deres Taplejer, der kaldes Bosserne, hvilke ere gjorte fast i Underlaget for Hammer rens Bevægelse, eller den saakaldte Hammerstoel. Opløftningen af Hammeren skeer, fom allerede tidligere er omtalt, ved en Krands med udstaaende Nokker eller Lofter arme. Sædvanligst er i Tilfælde, hvor Hammeren bruges til Formforandring, Hanimerr hovedet af Iern, og Skaftet, ffjondt dog ikke altid, saaledes som ret strap vil sees, af Trcee; i dette Tilfælde er det da indsiukket i et Hul i Hammerhovedet og fastkilet; dette Hul kaldes jet; den Overflade af Hammeren, der bererer det Legem, der stal paar birkes, kaldes Banen, medens den fravendte Deel kaldes Nakken. Det Underlag, paa hvilket det paavirkede Legem holdes for at modtage Slaget, kaldes Ambolten, hvis Overflade benævnes Amboltbanen, og det Underlag, hvorpaa Ambolten hviler, Arnboltklodsen. Disse Dele flulle siden blive omtalte nærmere. 1013. Hammerværker maae naturligviis have en temmelig forfljellig Construct tion, i det mindste af deres enkelte Dele, efter det forstjellige Brug, hvortil de ere ber stemte; ved nogle benytter man mere Vægten af Hammeren til at frembringe Moment, ved andre mere Indflagshastigheden, saa at man har Hammere i Hammerværker, der veje 10000 tf, og gjsre 60 Slag i Minutet, og andre, der kun veje 30 U, hvilket turde være det mindste ved Mastinhammere, men fom gjore 400 og fiere Slag i Minutet, og allerede denne Forffjel i Vægt og Hastighed betinger da et væsentligt sorffjelligt Arrange, ment af Hammerværkets forstjellige Dele. Desforuden er og saavel Hammerbanens, somAmr boltbanens Form forstjellig efter Hannuerværkets forskjellige Bestemmelse, fljondt dette mere i technologist Henseende, end med Hensyn til Maffinlæren, er vigtigt. Hannnervcerker be-