Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

215 2) Organer, der ikkun kunne give Legemer en anden Form, der kan henføres til samme Grundform. 3) Organer, der ikkun kunne modificere Legemers Grundform, men ikke forandre dem. Saaledes kan f. Ex. en Hammer virke paa Legemer af hvilkensomhelst Form, og om ikke just give ethvert Legem en hvilkensomhelst anden, saa dog en heel Deel for.' skjellige Former. Valser, Trykværker o. desl. kunne derimod ikkun frembringe altid de samme Former, Maskiner til at bøje Plader, Traad o. dest. forandrer ikke Legemets Grundform. Ligeledes forandre heller ikke f. Ex. Maskiner til at glatte Overflader eller ril at indtrykke Figurer til en ringe Dybde i Overfladerne, Legemets Grundform. Efter disse Afdelinger lader sig derfor dette Afsnits Kapitelinddeling foretage. 5 ø v f t e kapitel. Organer, der kunne meddele Legemer forskjellige Former. §. 1. 1011. Tænker man sig et Legem, der udøver et Slag eller et Tryk i en bestemt Retning paa et Legem, hvis Cohærenz ikke er større, end at det kan give efter for Paavirkningen, naar det af et Underlag hindres fra at bevæge sig søm Hele, saa er det indlysende, at man, ved at lade det Legem, der flat forandres, paavirkes paa for# skjellige Steder, maa kunne med samme Organ give Legemet en aldeles forffjellig Form. Aldeles uhindret af dets tidligere Form er man vel ikke, og lige saalidet er man i Stand til at give det paa denne Maade hvilkensomhelst Form, man vil; men uden for temmeligt vide Grcendser er man det dog. Sjeldent anvender man hertil Organer, der virke med Tryk, men næsten altid Organer, der virke med Slag derved, at man lader en Masse, hvis Bevægelse er styret saaledes, at den kun kan falde i en bestemt Retning, paavirke et Legem, der er hindret i sin Bevægelse af et eller andet haardt og nbevægeligt Legem. Natnrligviis finder man det beqvemmere, at hjælpe noget paa Virkningen af Slaget ved en, af den Form, der stal frembringes, afhængig Form af det Legem, der udover Slag, og det, der hindrer Bevægelsen, ligesom man og for at spare Tid og Arbejde, vælger en saadan Form nf det Legem, der stal forandres, ot den tilsigtede Form lettest kan tilvejebringes; men alligevel er man ikke, fom ved lignende Organer, der siden skulle omtales, bnndet til aldeles bestemte Former, og dette udgM« da Forffjellen mellem disse Organer og hine.