Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

226 Antal i en Eenhed af Tid kan man da bestemme den, i den Tid depenserede Actions- mængde. Beregningen af Actionsmcengderne for den frie Periode, om jeg saa kan kalde den, og for Trykperioden har efter det, der i Læren om Mellemorganerue er sagt, ingen Vanskelighed, naar man kun kjender Tiden, der horer til hver Periode, de gjennemlobne Num o. s. v., hvilke efter de i forrige Artikkel Anførte omtrentligt lade sig bestemme. Det Eneste, der har Vanskelighed, vilde være at beregne Hastighederne til enhver Tid; men i Betragtning af at Vellen med Tilbehør sædvanligst har et betydeligt siorre Iuertier moment, end Hammeren, kan man gjerne antage, at den gaaer bestandigt med en jevn Hastighed, der er Middelværdien mellem Hastigheden for Stedet og efter Stedet, hvilket ikke kan afvige meget fra det Sande, og saaledes bliver da kun tilbage, nærmere at omtale hvorledes man kan bestemme den Actionsmængde, som behøves før at meddele Hammeren den levende Kraft I V(a)x, der efter det forhen anførte maa ansees font bekjendt. I V(a)x er altsaa den levende Kraft, søm Hammeren skal have ved Ver gyndelsen af sin Stigning eller efter at Sammenstødet er fleet, og denne stal meddeles den af Lsftearmene. Det er indlysende, at hvis disse ved hvert Sammenstød meddeelte den en Vevægelsesmængde, der var saa stor, at Hammeren bevægede siep med Hastig- heden v(a)x, da meddeeltes den og den forlangte levende Krast, og hvis man da kunde finde hvilken Vevægelsesmængde Hammervellen maatte ved hvert Stod meddele for ot bevirke Hastigheden og tillige at overvinde i Stsdtiden Hammerens Friction i Tapperne tilligemed sin egen Friction, saa kunde man og deraf finde den levende Kraft, fom denne maatte ved hvert Slag depensere, og deraf da igjen den til Stodene i en Eenhed af Tid depenserede Actionsmængdes hvilken Størrelse tilsammen med den Actionsmængde, som maa depenseres, for i Mellemrummene af Stødene at overvinde de passive Resistentser, aktsaa vilde være den i en Eenhed af Tid af det nærmeste Mellemorgan depenserede Actionsmængde, og dette er det da, vi skulle forsøge. Lad øs til den Ende antage, at de tre Punkter, Vellens Centrum, det Punkt, hvori Stedet ffeer, og Hammerhylsens Centrum ligge i samme rette Linie, hvilken Antagelse ikke meget afviger fra det i Praxis stedfindende, og har den Fordeel, at man da ikke behøver, at tage Hensyn til Frictivnen i Bersringsstedet, da dens Vægtt stangsarm er — 0. Lad os endvidere betegne ved V(a) Vellens Vinkelhastighed for Stødet, v(a) denne efter Stødet, saa at R V(a) og R v(a) er den virkelige Hastighed for og efter Stødet; lad Afstanden fra Berøringspunktet til Vellens Axe vcere R, M dens til dette Punkt reducerede Masse, og I dens Inertiemoment, saa at M R2 s=s I. Lad vs endvidere betegne ved v(a)l Hammerens Vinkelhastighed ester Stedet; den fer