Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

231 stsrre Hammervellens Jnertkemsment er, i jo kortere Afstand fra dens Centrum Sam, menstodet skeer, og jo mindre Hammerens Znertiemoment er, og i jo stsrre Affband fra Axen den paavirkes. Hammerens Znertiemoment er imidlertid givet, og kan ikke forr andres, saa at man bor Live Hammervellen det størst mulige Znertiemoment, hvilket og i andre Henseender er fordeelagtigt, da den nemlig saa ligger saameget desto roligere, og Variationerne i Hastighed ved Stødet blive mindre. Anmærkning 4. Endnu vigtigere bliver det Spsrgsmaal, om der depenseres en stsrre eller mindre Actionsmængde eftersom Hammeren løftes mere eller mindre ved Stod. Ded første Hjekast synes det, at maatte være aldeles indlysende, at der vilde være For, deel ved aldeles at undgaae Stod, og der har og været dem, der har forsøgt at udfore dette; men betragter man Sagen nøjere, da bliver det i det mindste tvivlsomt, om man ikke snarere taber, end vinder derved med Hensyn til Kraft, selv om man ikke tager Hent syn til de Ubeqvemmeligheder, som et saadant System vilde medføre; bestemt afgjsres ved Beregning, kan det neppe. Betænker man, at Længden af Glidningsbuen derved forsges betydeligt og altsaa og Frictionsmodstanden, saa kunde det vel gjerne være, at det forr sgede Tab i Actionsmængde paa Grund af forøget Friction, i Forbindelse med forøget Tab ved Defiguration, kunde veje op fuldkomment mod Vindingen i Tab ved Stod. Desuden bliver det særdeles vanskeligt, for ikke at sige umuligt, ved Hammere, der gaae noget rast, at faae Plads til et saadant System af Loftearme, saa at dec kun ved Pandehammere, der gjore ofte kun 50 til 60 Slag i Minenet, kunde være muligt at tænke paa at virke fortrinsviis ved Tryk. Gandske undgaae Stød kan man dog vanskeligt, da Hammeren ikke falder altid lige dybt, naar der er et Arbejdsstykke under den, saa at Loftearmene ikke altid tage den paa samme Sted. Paa den anden Side er der heller ikke just Grund til at lade Vellen drive ved Sted allene, hvis det ikke ffulde være for at kunne gjore et saameget storre Antal Slag i Minutet, saa at man i Praxis gjerne folger den Negl, at lade Stødene overvinde Inertie og Hvilefriction, men siden lade Hammeren loftes af Lsftearmene med Begyndelseshastigheden. Anmærkning 5. Sluttelig kunde spørges om hvorvidt Erfaring bekræfter den her givne Theorie. Mig er ikke mange paalidelige Forsog bekjendte; jeg skal imidlertid til Sammenligning anføre Hovedresultaterne af nogle af Egens Forsog der synes at fortjene störst Opmærksomhed. Han*) anfører om en Raastaalhammer, at dens Hoved vejede 480 S; ) 1 c. p. 81.