Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

230 Af de i denne A§qvation indtrædende Stsrrclse er 1 4- 'fx r en Størrelse, der ikke er P P f — R -RRX meget fvrstj elli g fra Eenheden, — en lille Brøk, og — ——j-------------------* fov hvilken Størrelse, man efter det ovenfor Udviklede, ogsaa gjerne kunde indsætte den nøjagtige Veerdie, kan øjensynligt heller ikke blive meget større end 1, faa at altsaa Værdien for c sjeldent vil blive = 1,1. Man kan derfor gjerne antage den constant for at vare 1,1, og saaledes kan man i det mindste tilnærmelsesviis rigtigt beregne Hammerværker. Anmærkning 2. Sandsynlkgviis maa endnu til Arbejdsorganet, for at det kan meddele den fornødne levende Kraft, meddeles nogen stsrre Atttonsmerngde, deels til Sammentrykning af de forffjellige Dele, der stede mod hverandre, deels til Vejning af dem, deels til de Rystelser og Zittringer, der ikke kunne undgaaes hvor (aa store Masser siede mod hverandre; men til at bestemme disse have vi aldeles ingen Data; dog lader det sig indsee, nt de i hos Grad kunne formindskes, og blive saa ubetydelige, at de ikke kunne komme i Regning, ved solide Constructioner af Underlagene for Bevægelsen, ved stor Stivhed og Solidität i Constructionen af de bevægede Dele og ved at mellemlægge paa behørige Steder Legemer, der ikke let komme i Zittring. Forplantes Bevægelsen fra Modtagelsesorganet til Arbejdsorganet ved Tandhjul, da opstaaer der og Stod i Znd- gribnittgerne, hvorved tabes levende Kraft, og tillige Actionsmængde ved Forøgelsen as Trykket paa Tapperne. Disse Tab kunne naturligviis bestemmes paa en Maade, der aldeles ligner den, der er fremsat for Stedet mellem Hammer og Loftearme, om man vilde; men bedre er det at undgaae dette Tab ved at give Hammervellen', eller den Axe hvorpaa man anbringer Haveringen, en stor Znertie, saa at Afvigelserne i dens Hastighed ikke bliver betydelig, eller hvor det lader sig gjore at forplante Bevægelsen til denne Ape ved Nemme, hvilker ogsaa af den Grund er at anbefale, at man saa at sige standser Zittringerne og Rystelserne ved Nemmen og hindrer dem i at forplante sig til de Lvrige Organer, der hore til det samme System. Ligeledes er her ikke taget Hensyn til, at Hammeren ofte af sig selv springer noget opad efter Slaget, hvilket noget formindsker den Actionsmængde, der behoves for at lofte den; men denne Virkning er for ubetydelig til at komme i Betragtning. Anmærkning 3. Man kunde spørge om hvilke Conseqventser, der lade sig udlede of den ovenfor fundne TEqvation for den levende Kraft, som Studene konsumere. Under Forudsætning at c er constant, viser det sig deraf strax, at Værdien bliver mindre jv