Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
229 Anmærkning 1. De forssjellige Størrelser der trade ind i Functionen for den levende Kraft, maae endnu noget nærmere betragtes, for at bestemme de simpleste Udtryk for dem. Under Massen M og Znertiemomentet maa naturligviis ikke blot forstaaes Massen og Znertiemomentet af den egentlige Belle; men af alle Dele, der staae i urokke- lig Forbindelse med den, saaledes at de ikke kunne have nogen selvstændig Bevægelse, saasom Svinghjul, Vandhjulet, ifald Hjulaxen tillige er Hammervelle o. s. v. Hvis dev- imod Hammervellen drives ved Tandhjul, bliver Tilfaldet noget anderledes, da disse paa Grund af Spillerummet mellem Tænderne kunne have i det mindste nogen selvstændig Bevægelse; man kan da kun regne M og I for Hammervellen og det Tandhjul, som sidder paa den, og iovrigt, som siden vil nærmere blive omtalt, særskilt beregne den Kraft, der gaaer tabt ved Forplantningenaf Kraften fra Tandhjul til Tandhjul. Massen Mx og Znertiemomentet Ix bliver naturligviis kun at beregne efter Hammerffaftets, Hovedets og Hylsens Masser; men da Hylsens Masse og Hastighed er saa yderst ringe mod de andre to Elementers, saa behøver man kun at tage Hensyn til dem. Hammerens Zner- tiemoment kan beregnes paa den Maade, at man t Betragtning af Hammerhovedets ringe Volumen i Forhold ril Afstanden af dets Tyngdepunkt fra Omdrejningsaxen tager p dets Masse — multipliceret med^ Qvadratet af Tyngdepunktets Afstand fra Axen, R2, g - som en tilnærmelsesviis Bardie for dets Znertiemoment; Skaftet derimod kan beregnes, som et rectangulairt Prisme, der drejer sig om en Axe, der er parallel med een af Kam terne, og gaaer gjennem Midten af Sidefladerne, saa at hvis Længden er 1, de to andre Dimensioner Ix og 12, Volumnevægten p,, Totalvægten Px og Tyngdepunktets AfstandRx, efter det, der et sagt i Technist Mechanik Art. 620 øg 621. Inertiemomentet kan sættes - - Vi 1 . lx . 1, R 2 R/ 4- ’ g 12 - t-t- a )-r g * - g \ ~ 12 ) saa at Hammerens hele Znertiemoment med Hensyn til Omdrejningsaxen er p P / 12 1 ~ \ — Ra i, —K ( r 2 i _i—Dog maa bemærkes, at Hylsen og ved Stjerthammere, g • g \ 12 / Gjenhammeres Vægt ogsaa have Indflydelse, dog især den sidste. Hvad angaaer Stor- reisen c, der ovenfor sattes R Q g 1 ’ * 1 1 = (1 4-'fx r) ;V1 R- da er den bæ Q er = v(a)t Mx R, + v(il)l fL r, R t.- — R J £ 4 I \ fi r