Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

242 ninger, at give dets Gjennemsnit en noget forandret Form, glatte en Overflade, forandre en Plade til et 3eor o. s. v. Vanen paa Hammere af forste Art kan, da den ikke ffal meddele Metallet nogen betydelig Udvidelse tværs paa Slaget, være aldeles flad, og enten rund eller qvadratisk; det sidste er det hyppigste. Ved Pudlingshammere er Banen sædvanligst 5—6 Tommer i Fiirkant, paa svære Brysthammere til dette Brug, er den ofte 3—9 Tommer i Fiirkant. Hammere, der flulle sirække i een Retning, giver man sædvanligst en Bane, der er fladt afrundet og kun 2 Tommer bred, men 4—6 Tommer lang, og stillet enten saaledes, at Længden gaaer efter Retningen af Hammerens Skaft, eller tværs derpaa, eftersom man beqvemmest kan holde Jernet. Undertiden træffer man og, hvilket er ved flere Lejligheder ret beqvernt, at Planen af Hammerens og Amboltens Bane have Formen af et T, som Fig. 628 viser, saa at man Uden at forandre Plads kan strække i hvad Retning man vil. Især ved Brysthammere med Vellen paa tværs er dette hensigtsmæssigt, da man da kan bearbejde selv de længste Stykker, uden at være generet af deres Længde. -Skal Hammeren strække i flere Retninger paa eengaug, saar ledes, fom i Kobberhammere, hvis man vil smede runde Vunde eller ved andre Lejlig- heder, hvor lignende Arbejder forekomme, gjor man gjerne Banen som et Stykke af en Kugleoverflade med en Nadie af 1—2 Fod, og giver dens Plan 2—3 Tommer i Dia- meter. Omtrent den samme Form; men med en Diameter for Planen af kun 1 til 2 Tommer, da Hammeren er lettere, og med en større Radius til Keglen, giver man Hammere, der skulle oversmede et fladt Stykke for at gjsre det jevnt og tæt; andre saar kaldte Planerhammere, der kun flutle jevne tynde, flade Stykker, gjor man derimod ofte 8—10 Tommer, med en næsten flad Vane. For at bøje noget, eller danne en Nende, har man gjerne Hammerbanen med en smal Bane, der er aftUndet øg passer i en For- dybning af Ambolten, og til at smede Stykker, der ikke skulle have flade Sider, men f. Ex. være vaiseformigt, har man Hammerbanen fordybet, og ligesaa Amboltbanen, og undertiden, saasom ved Hammere i Lsbsmederierne, i Geværfabl ikterne, flere saadanne Render i samme Hammer og samme Ambolt og saaledes fremdeles, saa at man i fore- kommende Tilfælde let, efter det her Meddeelte, og det, der i Technologien bliver om; talt, vil kunne vælge en passende Forur af Hammerbane. Den øvrige Form af Hammeren er i Almindelighed temmeligt ligegyldig, fljondt den dog ved svære Hammere kan komme i Betragtning. Ved de store Pud," lingshammere med Iernstaft, indstikkes Haninierhovedet i et Hul i Skaftet; ved de andre derimod Skaftet i Øjet, der bor gjores saa stort, at man ikke svækker Skaftet formeget for at faae det til at passe deri. De fleste Hammere have deres meste Vægt under