Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

241 varierer betydeligt. Hammere, hvis Bestemmelse er allene, fom i Iernvcerkerne, at give svære uformelige Iernklnniper (Lupper) saaledes som de ere, naar de forst ere blevne Smedejern,' en nogenledes regelmæssig Form for at de kunne gaae nnder Valserne, ere de sværeste, og veje indtil 1OOOO, eller vel endog 12000 #, Skaftet iberegnet; de gjsre sædvanlig;? 60 ©lag til 6—9 Tommers Hojde i Minutet, næst efter disse komme Brystr hammere, der tjene til for det grove nt bearbejde mindre Lupper ved Friffarbejde; de have en Vægt af 700 til 1000 U, og gjsre 80—90 Slag af 36 Tommers Hojde i Minutet; efter disse igjen Stangjernshammere, Raastaalshammere, Hammere i Kobber- værker, Hammere i Maskinfabrikker til at smede store Axer og lignende svære Stykker, der veje 600 Sf omtrent og gjsre IDO—120 Slag af 30—34 Tommer; efter disse mindre Stangjernshammere til mundre Dimensioner af Smedejern; saasom de saakaldte Os/ mundham mere, der veje 150—200# og gjsre 2—300 Slag iMinutet, dernæst Ham- mere til at smede de tyndeste Dimensioner af Jern, de saakaldte Rækhammere, Bred- hammere o. s. v.; de bruges ogsaa i Maskinfabrikker, i Geværfabrikker, Vognfabrikker o. s. v., veje omtrent 100 S og gjsre omtrent 400 Slag af 6 Tommers Hojde i Mi- nutet. Foruden disse gives endnu lignende mindre til adskilligt Fabrikarbejde, Leesmed- ning, Klingesmedning o. s. v.; der veje 60—70 U, gjsre ligeledes 400 Slag, og til særegent Brug endog mindre Hammere af 30—40 U, der gjsre 600 Slag og derover af 2—3 Tommers Hojde, især til Oversmedning og Glatning, eller for at hamre haardt o. s. v. I Technologien maa da nærmere bestemmes den passende Vægt, og Hastigt hed af Hammerne; i Maffinlæren maa del ansees som givet. Ligeledes kan Maskinlceren ikke godt indlade sig paa en nøjere Undersøgelse af de forffjellige Hammeres rette Form, hvilket vilde fordre en heel Deel technologiffe Betragtninger, og egentligt kun vilde i Hovedsagen være en Gjentagelse af hvad der maa meddeles angaaende Hammeren, som Redskaber; der kan derfor kun her meddeles nogle faae Vemærkninger. Hammerens Virk- ning afhænger decls af Størrelsen af den Overflade, hvormed den virker i Forhold til sin levende Kraft, deels af Formen og Banen, og deels af Retningen, i hvilken Slaget virker. Maskinhammeren har altid en uforandret Virkningsretning mod Ambolten, og ftjelner sig heri væsentligt fra Haaudhamnreren; den kan kun modificere Slaget ved Har stigheden af Bevægelsen og Stillingen af Arbejdsstykket, og saaledes blive de Former, fom Maffinhammeren kan frembringe, ulige færre, end de, fom Haandhammeren er istand til. De vigtigste ere: at give en uformelig Klump en nogenledes regelmæssig Figur, der ikke særdeles meget forandrer Hoveddimensionerne, at strække et Legem saaledes, at en Dimension er den, der fortrinsviis forandrer sig, at sircrkke et Legem samtidig i to Rett (31)