Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

240 tigge i samme Horizontal, og Hammeren kun ligge saameget stigende, at Anflaget ogsaa her kan ffee) naar Radien til Anflagsstedet paa Lsftearmen ligger horkzontalt; paa de fleste tydffe og svenffe Hammere lader man derimod Vellens Centrum ligge saameget hojere, at Radien til Anflagsstedet gjsr en Vinkel af 18°—41° med Horizontalen gjennem Centrum*), og Hammerskaftet gjor desuagtet en Vinkel med Horizonten af 10—14 Grader eller altsaa Radius fra Vellens og fra Hammerens Centrum en Vinkel af 26 til 45° eller sædvanligst 40 til 45°. Jeg tilsiaaer at de Grunde der anføres for Hensigtsmæssig.' heden af denne Placering, f. Ex. hos Gerstner**) hvilke især gaae ud paa, at Unøjagtighed cg Længden af Nokkerne mindre faac Indflydelse, og at Slagene ffee mindre voldsomme, aldeles ikke forekomme mig øverbeviseude, og at de Fordele, fom denne Placering mulit gen kunde have, saavidt jeg ffjonner, mere end opvejes derved, at man faaer en større Friction baade i Bersringsstedet, og paa Tapperne, og en mindre rask Bevægelse af Ham- meren, saa at man i Almindelighed for at udfore det samme Arbejde maa have en Ham- mer, der er | sværere, end den ellers behøvede at være. Anmærkning 1. At bemærkes fortjener det, at man i England i den senere Tid, for at faae Ambolten mere fer, har hyppigt anvendt, at drive de store Pudlings- hammere som Brysthammeee med underlobende Velle, ja endog som Stjerthammere; dette sidste synes dog at maatte forege Frictionen en Deel. Man har ladet dem beholde deres Vægt; men forøget Loftehojden noget, saa at den er 8—9 Tommer. En saadan Hammer sees afbildet Fig. 623 bis. Anmærkning 2. Naturligviis kan der med Hensyn til Tykkelsen og Formen af Skaft, Skaftets Placering o. s. v. gjores en heel Deel temmeligt ligegyldige Foran- dringer, saaledes at det ikke er at undre over, at hver Egn, hvor mange Hammerværker findes, næsten har sin Norm, der følges næsten overalt i de mindre Værker. Dog trasser man og Undtagelser, saaledes ligger ved den af Veroaldo Bianchini ***) afbildede Hammer i Geværfabrikken i Stadt Stejer, Centret til Vellen kun ubetydeligt hojere, end Centret til Hammeren, og flaner an efter Radien. 1025. Paa Hammerstastet er fastkilet Hannnerhovedet, Hylsen, og ved Stjert/ hammere Gjenhammeren. Hammerhøvedet har søm allerede er bemærket, en Vægt, der ») See Egen, Gerstner, Rinmann og Flere. **) Handbuch der Mechanik 3ter Band. ***) Abhandlung über Feuer- und Seitengewehre. Wien, 1829, 4to.