Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

239 til 20 Skafter ved en dagligt brugt Hammer; men det er mig ikke bekjendt, at man har fundet Fordeel derved, i detmindste i Schlesien have efter Karsten flere mislykkede Forssg vceret gjorte, og ligesaa i Rhinegnene. Egen^) fortæller, at man deels ikke fandt Slagene at være elastiske nok, og deels at man aldrig kunde faae Hammerhovedet til at sidde fast, hvilket sandsynligviis foranledigedes deraf, at Stodpunktet kom længer fra Ambolten, og deels, at Træe langtfra ikke kommer saa voldsomt i Zittringer ved stærke Slag, som Jern; men det vilde have været værd at forsøge, om det ikke vilde være fordeelagtigt, at gjore Jern skaftet temmeligt bredt paa Højkant; men tyndt, og paa begge Sider lægge Træe derom, der blev holdt til med Ringe eller Nietnagler med Plader; man kunde da muligen have tyndere og lettere Skafter, der tillige vare stærkere. At bestemme den hensigtsmæssigste Længde af Skaftet for et Hammerhoved af en vis Vægt, lader sig neppe gjore af theoretiffe Grunde; det ffulde efter disse synes, som om det maatte være fordeelagtigt, at anvende lange Skafter, fordi da Stodpunktet fom længer ud med Hovedet, hvor Slaget (Teer. Scedr vanligst gjor man Skaftet paa Pandehammere heelt af Jern 100 Tommer; paa Bryst- hammere af 4—500 A Vægt 66—90 Tommer og paa Stjerkhammere af 75—150 A den lange Deel af Skaftet 48—60 Tommer langt. Tykkelsen lader sig heller ikke theoretisk be- stemme; jo tyndere det kan være med den fornødne Styrke, desto bedre synes det at være. For en Deel afhænger Tykkelsen af den Trcresort, der bruges til Skaft. I Sverrig er Virk det sædvanligste Træe, i Tydskland og her Bog; i Frankrig næsten overalt Eeg. Ved sværere Brysthammere gjor man i Almindelighed Skaftet næsten aldeles prisr matist og omtrent en Fod i Fiirkant, saa at det vejer henved 200 Ä; ved Stjerthamr mere gjor man, især fordi man ikke godt kan faae den lille Hammer kilet fast paa et prismeuiff Skaft, dette doppelt pyramidalt, saaledes at det er tykkest ved Hylsen, hvor det sædvanligst er 12 Tommer i Fiirkant; derfra tager det lidt af mod Stjerten, hvor det er 8—9 Tommer host; men kun 5—6 Tommer, bredt; men mere mod Hovedet hvor det er 7—8 Tommer hojt; men kun 4—5 Tommer bredt, saa at det vejer henved 100 C Skaftet til Pande- og Brysthammere lader man i Almindelighed næsten overalt ligge saa godt som horizontalt, naar Hammeren ligger an paa Ambolten, og kun stige saameget, at Centrene til Velle og Hylster kunne ligge i samme horizontale Linie, og Anflaget ffee i Begyndelsen lodret paa Radien til Anflagspimktet af Loftearmen. Mere afvigende ere de paa forskjellige Steder brngelige Placeringer af Skaftet ved Sljerthammere. Ved franske og engelske Hammere lader man gjerne vgsaa ved Stjerthammere begge Centrer *) 1. c p. 80.