Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
238 en Vinkel med hverandre, der sædvanligsi er ret eller omtrentlig ret, da man, som Figuren viser, gjerne lægge Hammeren lidt fljcevt mod Vellen, for at lange Stykker bedre kunne gaae frie af Lofteringen; dog træffer man ogsaa Brysthammere med samme Beliggenhed af Velle, fom ved Pandehammere og Stjerthammere. Denne Construction har den Fvrdeel, at Hammeren ikke, faaer Tendents til at vride sig paa Hylsen, saaledes som den altid har ved den sædvanlige Construction, især naar Hammeren ligger ffjævt; nren den kan ikke altid bruges, da man ofte ffa! kunne have Plads til ar stille Jernet forfljelligt under Hammeren, saaledes at det kan beskrive en Halvcirkel i det mindste om Ambolten, som Centrum; men derimod kan den meget godt bruges ved Hammere, der kun ere bestemte til at lange Stykker ffulle paavirkes bestandigt i samme Retning og ikke snart paa langs, snart paa tværs, eller hvor det paa eengang stal strække betydeligt i fiere Retninger. Vist nok kan man ved særegne Forme af Hammerhoveder og ved at have Sætstykke til Ambolt og Hammer, som siden ffal omtales, i de fleste Tilfælde, hjælpe sig; men sædvanligsi finder man bedst sin Regning ved nt beholde det skjæve Stod mod Hammeren. Undertiden kan man heller ikke faae Plads til Vellen under Hammeren uden ar lægge denne ubeqvemt højt eller Vellen for dybt nede, saa at man sædvanligsi bruger den førstnævnte Construction. At drive svære Hammere som Stjerthammere, er i Almindelig- hed ikke at anbefale, da Hylstertapperne derved lide for meget. Hammere af omtrent 200 U Vægt bruger man dog ofte at drive som Stjerthammere, men dog med Wellborn, saasom ved de saakaldte Osmundhammere, og ved Hammere til særegent Brug, saasom til at udsmede saa bredt Blik, at de ikke ellers vilde kunne faae Plads uden at tage paa Hæveringen; men sværere bor neppe drives anderledes, end fom Brysihammere. Anmærkning. Undertiden driver man flere Hammere, enten flere Stjerthammere, eller een Stjerthammer og een Pandehammer ved en og samme Velle med flere Have- ringe, saaledes at Haveringen for Stjerthammeren ligger nærmest Vandhjulet, eller hvad der træder i dettes Sted og Vrysthammeren ved Enden af Vellen, hvilket man let vil kunne forestille sig. Man kan da ved at stille den ene Hammer fri, bruge hvilken man vil, thi det er sjeldent, at man bruger baade Brysthammer og Stjerthammer paa eengang; men vel flere Stjerthammere. 1024. Hammer skaftet gjores ved alle Hammere Undtagen Pandeharm meren, der virker fortriinsviis ved sin Vægt,'næsten altid af Træe. Man har vel oftere forsøgt, at bruge Hammerskafter af Smedejern, for at spare den Udgift, som det foranlediger, at Træeffafter saa hyppigt springe, thi aarlig springe i Almindelighed 18