Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
en Vinkel med hverandre, der sædvanligsi er ret eller omtrentlig ret, da man, som
Figuren viser, gjerne lægge Hammeren lidt fljcevt mod Vellen, for at lange Stykker
bedre kunne gaae frie af Lofteringen; dog træffer man ogsaa Brysthammere med samme
Beliggenhed af Velle, fom ved Pandehammere og Stjerthammere. Denne Construction
har den Fvrdeel, at Hammeren ikke, faaer Tendents til at vride sig paa Hylsen, saaledes
som den altid har ved den sædvanlige Construction, især naar Hammeren ligger ffjævt;
nren den kan ikke altid bruges, da man ofte ffa! kunne have Plads til ar stille Jernet
forfljelligt under Hammeren, saaledes at det kan beskrive en Halvcirkel i det mindste
om Ambolten, som Centrum; men derimod kan den meget godt bruges ved Hammere,
der kun ere bestemte til at lange Stykker ffulle paavirkes bestandigt i samme Retning og
ikke snart paa langs, snart paa tværs, eller hvor det paa eengang stal strække betydeligt
i fiere Retninger. Vist nok kan man ved særegne Forme af Hammerhoveder og ved
at have Sætstykke til Ambolt og Hammer, som siden ffal omtales, i de fleste Tilfælde,
hjælpe sig; men sædvanligsi finder man bedst sin Regning ved nt beholde det skjæve Stod mod
Hammeren. Undertiden kan man heller ikke faae Plads til Vellen under Hammeren uden ar
lægge denne ubeqvemt højt eller Vellen for dybt nede, saa at man sædvanligsi bruger den
førstnævnte Construction. At drive svære Hammere som Stjerthammere, er i Almindelig-
hed ikke at anbefale, da Hylstertapperne derved lide for meget. Hammere af omtrent
200 U Vægt bruger man dog ofte at drive som Stjerthammere, men dog med Wellborn,
saasom ved de saakaldte Osmundhammere, og ved Hammere til særegent Brug,
saasom til at udsmede saa bredt Blik, at de ikke ellers vilde kunne faae Plads uden at
tage paa Hæveringen; men sværere bor neppe drives anderledes, end fom Brysihammere.
Anmærkning. Undertiden driver man flere Hammere, enten flere Stjerthammere,
eller een Stjerthammer og een Pandehammer ved en og samme Velle med flere Have-
ringe, saaledes at Haveringen for Stjerthammeren ligger nærmest Vandhjulet, eller hvad
der træder i dettes Sted og Vrysthammeren ved Enden af Vellen, hvilket man let vil
kunne forestille sig. Man kan da ved at stille den ene Hammer fri, bruge hvilken man
vil, thi det er sjeldent, at man bruger baade Brysthammer og Stjerthammer paa eengang;
men vel flere Stjerthammere.
1024. Hammer skaftet gjores ved alle Hammere Undtagen Pandeharm
meren, der virker fortriinsviis ved sin Vægt,'næsten altid af Træe. Man har vel
oftere forsøgt, at bruge Hammerskafter af Smedejern, for at spare den Udgift, som det
foranlediger, at Træeffafter saa hyppigt springe, thi aarlig springe i Almindelighed 18