Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

Anmærkning. Af Vigtighed ved Hammere, for Formindskelsen af Friktionen, og for Varigheden af Hylsen og Bosserne er det, at Hylscn ved Slaget kommer til at lide saa lidt Sted, fom muligt. Fra den rationale Mechanik maa ansees som bekjendt, at naar der udoves et Stod med et Legem, der drejer sig om en fast Axe, da lider denne intet Stod, naar Stødet er lodret paa Radien gjennem Tyngdepunktet og gaaer igjennem Stodcentret. For altsaa at bestemme hvor Stodene maatte træffe for at Axen intet Stod skulde lide, man maa da bestemme Beliggenheden af Tyngdepunktet og Stsdpunktet. Bestemmelsen af det forste kan stee ligefrem efter de t den techniste Mechanik givne Regler; Bestemmelsen af det andet har heller ingen Vanskelighed, naar man kun ber mærker, hvad der maa ansees som bekjendt, at Stedcentrets Afstand fra Omdrejningscen- tret er, naar Omdrejningsaxen ikke gaaer igjennem Tyngdepunktet, men ligger i en Afstand p derfra = R2 og I er Znertiemomentet, — R, 4" p-j — R3. Beholdes de samme "2 Betegnelser, som i 2lrt. 1017, da er, naar abstraheres fra Hylsens Vægt ved Brysthammere P „ , PT (u . 1 + L\ D . » . .,* PR-H P,RZ I—R2 4- ^R, 4------——y R2 denmod bliver ——Px hvoraf man da kan bestemme R$, hvilken Regning med Tal ikke er vanffelig; men ikke kan lede til noget mere simplificeret algebraist Udtryk. Ved Stjerthammere kan det ikke nacres, at faae den lodrette Linie gjennem Stodpunktet til at falde enten igjennem Hove- det af Hammeren eller gjennem det Sted, hvor Loftearmen virker, da Stedpunktet altid maa falde indenfor Legemet, saa at Hylsen ved den lider Stod baade naar Hammeren loftes, og naar den flauer paa Ambolten; ved Pandehammeren kan det af samme Grund ikke naaes at undgaae Stod ved Løftningen, derimod vel ved Hammerslaget; ved Bryst- hammeren kan det ikke naaes, at undgaae Stød ved Hammerslaget med mindre man vilde placere Hammerhovedet, ligesom ved Pandehammeren, saaledes, at der var en Vægt, der virkede længere ude, end Hovedet; men i saa Fald kunde Stod ikke undgaaes ved Løftningen og heller ikke, vel ved Prestingen, medens man ved den sædvanlige Construc- tion kan undgaae Stod ved baade Løftningen og Prellingen, saa at man, da Stedet ved disse to Sammenstød er störst, har Grund til at beholde den sædvanlige Construcr tion. Efter de i den rationelle Mechanik udviklede Sætninger, lade sig og Stedet i ethvert Tilfælde bestemme. Anmærkning 2. Ved Brysthammerne ligger sædvanligst Loftestedet doppelt saa langt fra Hylsen, som fra Midten af Hammerhovedet eller altsaa omtrent i en 2tfstand fra Hylsen af f af Hammerffaftets Længde, og Stedet, hvor Skaftet flaaer an mod Prel-